Lars Larsen afslører: Så syg er jeg

(Foto: Aller Media)

70-årige Lars Larsen har netop meddelt, at han er alvorligt syg af kræft.

I en netop udsendt pressemeddelse oplyser den 70-årige dynekonge, at han er ramt af leverkræft, og at kræften har spredt sig.

- Det er desværre en meget alvorlig diagnose, jeg har fået, og derfor vil jeg bruge min tid og mine kræfter på min familie. Derfor betyder det meget for mig, at den fremtidige ledelse af virksomheden er på plads, siger Lars Larsen i pressemeddelelsen, hvor han også oplyser, at han som følge af sin alvorlige sygdom har valgt at valgt at træde tilbage som bestyrelsesformand med øjeblikkelig virkning.

Ny bestyrelsesformand er Lars Larsens søn, Jacob Brunsborg.

Lars Larsen startede JYSK for over 40 år siden, og virksomheden har alle årene fyldt meget hos Lars Larsen.

I dag er findes der over 2.400 butikker i 39 lande.

Tilbage i december 2016 medvirkede Lars Larsen i DR-portrættet "Sådan blev Lars Larsen". Her fortalte om åbent om sin barndom og sine drømme og ønsker for sin virksomhed.

Samme år fortalte han til Berlingske, at hans to børn, Mette og Jacob, ikke ville arve JYSK, men at magten i JYSK i stedet ville blive lagt hos en professionel fondsbestyrelse den dag, han ikke selv ville sidde i chefstolen længere.

I dag har han så oplyst, at han som følge af sin alvorlige sygdom har valgt at valgt at træde tilbage som bestyrelsesformand med øjeblikkelig virkning - og at den nye formand er sønnen Jacob Brunsborg.

Lars Larsen er Danmarks fjerderigeste person med en anslået formue på 35,1 milliarder kroner.

Hvert år bliver omkring 400 danskere ramt af leverkræft. 

 

 

 

 

 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close