Kendte1. september 2020

Lars Krogh Jeppesen skal være med i "Vild med dans"

Den tidligere landsholdsstjerne Lars Krogh Jeppesen bytter harpiks og kommentatorjob ud med laksko – og er med i “Vild med dans”.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De tårnhøje stiletter skal i brug, når 17. sæson af “Vild med dans” vrikkes i gang fra fredag den 2. oktober.

I al fald for én af de kvindelige dansere.

SE og HØR erfarer således, at håndboldstjernen Lars Krogh Jeppesen, 41, på hele 200 centimeter er med på efterårets dansehold.

Dermed følger den tidligere landsholdsback i sportsskoene på harpikskolleger som Joachim Boldsen, Lars Rasmussen, Daniel Svensson og Lars Christiansen, som alle før har betrådt TV 2’s dansegulv – med blandet succes.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20181027_kh_bu6q5662.jpg
 Foto: Krestine Havemann

Lars Krogh Jeppesen var en stor profil på det danske håndboldlandshold (Foto: Krestine Havemann)

Bedst gik det for Svensson, som i 2017 spjættede sig til tredjepladsen i armene på Karina Frimodt.

Med indhoppet i “Vild med dans”-arenaen må håndboldfans for en periode nok undvære Krogh Jeppesens kommentatorstemme og ekspertviden.

Det har den flotte tometermand i en årrække beriget DR Sportens seere med.

Med Lars Krogh Jeppesens indtog på "hele Danmarks dansegulv" har vi snart fået snart hele holdet.

Foruden den tårnhøje boldmand er det et spændende hold af kendisser, som trækker i laksko og flotte kjoler.

Indtil videre er i alt ti navne blevet offentliggjort: Albert Rosin Harson, Vicky Knudsen, Sara Bro, Wafande, Hilda Heick, Merete Mærkedahl, Emili Sindlev, Faustix og Janus Nabil Bakrawi.

Sponsoreret indhold