Kendte9. december 2021

Lars Høgh før sin død: Fodbolden betød alt

Høgh fik for tre år siden konstateret kræft, og sygdommen var på det seneste blevet forværret
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211004-173822-l-1920x1255we.jpg
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Onsdag aften mistede Danmark en af landets bedst kendte og mest elskede fodboldprofiler, Lars Høgh.

Han blev blot 62 år, men kroppen kunne ikke mere efter flere års opslidende kamp mod kræft.

Dødsfaldet er et farvel til en fodboldpiller med 817 kampe for OB bag sig. Og en danmarksmester i 1977, 1982 og 1989. Han spillede desuden otte kampe for det danske landshold.

På banen er han især kendt for sin store indsats i OB's udebanekamp mod Real Madrid i Uefa Cuppen i 1994, hvor det på mirakuløs vis lykkedes fynboerne at hente en 2-0-sejr over den spanske kongeklub.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20211116-163741-l-1920x1279we.jpg
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lars Høgh blev blot 62 år gammel. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Æret af DBU

Lars Høgh måtte hive en række store redninger ud af ærmet, inden holdkammeraterne Ulrik Pedersen og Morten Bisgaard scorede målene, der bragte OB videre i turneringen.

For sine bedrifter på fodboldbanen blev han fredag i sidste uge optaget i Dansk Boldspil-Unions (DBU) Fodboldens Hall of Fame.

- Fodbold har betydet rigtig meget for mig i hele mit liv. Det er der, jeg har haft kæmpe oplevelser, både som spiller og som træner.

Fortsatte som træner

Og det er her, jeg har mødt rigtigt mange fantastiske mennesker, som jeg i dag betragter som nære venner, sagde Lars Høgh om optagelsen.

Lars Høgh satte punktum for karrieren i buret i år 2000.

Siden da har han haft en aktiv trænerkarriere, hvor han både har været involveret som målmandstræner for det danske landshold og flere fodboldklubber.

Sponsoreret indhold