Kendte11. oktober 2023

Lars Hjortshøj reddet af natklub

Den 56-årige standupper Lars Hjortshøj overlevede det seneste regnskabsår takket være indtægter fra natklubben, han har investeret i.
Lars Hjortshøj kan takke sin investering i natklubben Museo for, at han undgår røde tal i regnskabet.
Lars Hjortshøj kan takke sin investering i natklubben Museo for, at han undgår røde tal i regnskabet.
 Foto: Martin Høien

Skilsmissen fra Tina Bilsbo ramte Lars Hjortshøj hårdt og derfor er der måske ikke noget at sige til, at det seneste regnskab for hans anpartsselskab Vezza Holding er slapt og magert.

I regnskabsåret 2022/23, der blev afsluttet 30. juni, formåede den 56-årige entertainer at skabe et overskud på 326.187 kr.

Overskuddet har kun kunnet lade sig gøre takket være finansielle indtægter på 343.617 kr.

Hjortshøjs anpartsselskab Vezza Holding ejer en lille bid (mellem 10 og 14,99 procent) af natklubben Museo i Lille Kongensgade i København og det er primært udbyttet fra den ejerandel, som sikrer et positivt resultat.

Blandt Museos øvrige ejere kan nævnes Remee og dating-kongen Morten Wagner.

Egenkapitalen i Lars Hjortshøjs anpartsselskab er på 343.165 kr.

Sponsoreret indhold