Larry King indlagt med corona-virus

De sidste år har bestemt ikke været nemme for den 87-årige verdenskendte tv-vært, og nu starter han det nye år med en indlæggelse.

Tv-værten er nemlig blevet ramt af corona-virus.

Det skriver US Weekly.

Ifølge mediet så er både hans (eks)kone Shawn King, som han står midt i skilsmisse med, og deres to sønner, Chance og Cannon forbudt adgang på hospitalet grundet smitten.

Ramt igen og igen

Smitten kommer i kølvandet på en række andre sygdomme og sundhedsproblemer, som værten har været ramt af.

I slutningen af november 2020 kunne han blandt andet fejre sin 87 års fødselsdag på hospitalet, og bare et år tidligere blev han ramt af et slagtilfælde.

I en alder af 87 har tv-stjernen kæmpet mod utallige sygdomme. Nu står han overfor corona-virussen. Foto: MEGA

Tidligere i 2019 måtte han også undergå en hjerteoperation.

Hjertet er dog ikke det eneste, som den kendte ”Larry King Live”-vært har måtte kæmpe mod.

I 2017 var det lungekræft, som han skulle bruge alle sine kræfter på at overleve.

- Jeg vil muligvis dø, mens jeg er i gang med at sende live. Jeg har overlevet så mange ting, når det kommer til min sundhed, så jeg kan godt have det godt nu. Jeg har ingen planer om at gå på pension. Jeg har aldrig haft det så godt, som jeg har nu, lød det dengang fra ham til US Weekly.

Det er dog ikke kun tv-værten selv, der har været ramt utallige gange af svære og hårde sygdomsforløb. Desværre er det også gået ud over flere af hans børn.

I august 2020 kunne han nemlig bekræfte, at to af hans børn var døde blot uger efter hinanden. Sønnen Andy, 65, blev ramt af et hjerteanfald, og hans datter Chaia, 51, døde af lungekræft.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close