Kendte17. juli 2022

Landsholdsspilleren Lasse Andersson er blevet gift og venter sit første barn

Der er lutter gode nyheder fra venstrebacken og hans kone
Den 190 centimeter høje håndboldspiller fra Valby venter sit første barn
Den 190 centimeter høje håndboldspiller fra Valby venter sit første barn
 Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix

Landsholdsspilleren Lasse Andersson, der til dagligt spiller håndbold i Berlin, glemmer næppe sommeren 2022 lige foreløbig.

For på Instagram afslører han, at han blev gift i går, lørdag, den 16. juli.

Det blev han sammen med kæresten Nanna Majken Rasmussen, som han nu kan kalde sin kone.

Men her stopper de gode nyheder ikke.

For 29-årige Nanna er gravid og dermed kan parret snart kalde sig forældre for første gang.

Flere af landsholdskollegaerne har ikke været sene til at lykkeønske Lasse og konen i kommentarfeltet.

Både Mathias Gidsel, Lasse Svan, Mads Mensah, Mikkel Hansen og Rasmus Lauge har kommenteret opslaget, hvor der blandt andet bliver skrevet tillykke og kvitteret med diverse emojis.

Det er knap et år siden, at Lasse Andersson og Nanna Majken Rasmussen blev forlovede.

Sponsoreret indhold