Kendte12. juli 2021

Landsholdsspiller gift før finalen

Jens Stryger Larsen var snublende nær at spille EM-finale i weekenden. I stedet blev han gift
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Efter en måned i de rød-hvide farver, trak Jens Stryger Larsen i weekenden i smokingen og lod sin forlovede om at vise hvidt tøj frem.

Det glade par havde for en stund skiftet det italienske hjem ud med Kokkedal Slot, hvor de blev fejret af venner og familie efter at have sagt det helt store “ja” til hinanden i Garnisonskirken i København.

Det er to år siden, at Stryger gik på knæ for sin kæreste gennem mange år, Emilie Sylvest. Men coronaen ødelagde planerne om bryllup i 2020, så festen blev udskudt – og i stedet holdt i den weekend, hvor landsholdsspilleren var snublende nær at skulle spille EM-finale.

Artiklen fortsætter under billedet..

https://imgix.seoghoer.dk/stryger-emilie.jpg
 Foto: Privat

(Foto: Privat)

Derfor har parret hele tiden haft en reserve-dato i baghånden.

- Vores gæster har under hele processen været meget fleksible og kendte til vores situation, så der blev sat to krydser i kalenderen, fortæller den glade brud til sh.dk.

Indtil Danmark røg ud af EM tre dage før brylluppet, havde bruden ikke kysset sin gom i over en måned.

Landsholdet har nemlig været isoleret i en coronaboble siden begyndelsen af juni, hvor landsholdet mødtes for at gøre sig klar til slutrunden, hvor Danmarks drenge nåede helt frem til semifinalen.

Her spillede 30-årige Jens Stryger Larsen med i alle seks kampe, hvor han delte tjansen på højre back med Daniel Wass.

Stryger er langt fra den eneste landsholdshelt, der bliver gift efter sommerens slutrunde. Både Pierre-Emile Højbjerg og Christian Nørgaard har bedt venner og familie om at sætte kryds i kalenderne den kommende tid.

Sponsoreret indhold