Kendte21. oktober 2020

"Landmand søger kærlighed"-Mads' store sorg: Kæresten døde af kræft

Mads Højbjerg Pedersen, der er en af de kærlighedshungrende landmænd i "Landmænd søger kærlighed" har svært ved at give sig hen til de kvinder, der kæmper om hans gunst - og det er der en helt speciel, og ikke mindst hjerteskærende, årsag til

I aftenens afsnit af "Landmand søger kærlighed" åbner den 30-årige landmand Mads op over for vært Lene Beier og fortæller, hvorfor han har svært ved at give sig hen til de kvinder, der bejler til ham i programmet.

TV 2 løfter sløret for den meget sårbare samtale, som landmanden og værten har i aftenens program. Da han var 24 år, blev tæppet revet væk under ham og hans kærlighedsliv:

- I en ung alder fik min kæreste kræft, og når man er så ung, ved man ikke, hvad man skal. Jeg blev så ked af det dengang. Det bliver jeg stadig. Det holder en igen, siger han og fortsætter:

- Så gik vi fra hinanden. Jeg kunne ikke holde det ud, og det er svært at sige, når en ligger og er så syg. Det kan man simpelthen fortryde så mange gange bagefter, lyder det fra vestjyden.

- Det er det, der gør, at du ikke tør åbne dig op og fortælle, hvem du virkelig er?, spørger Lene Beier, hvortil han svarer:

- Det sidder bare så dybt.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/12_mads_pedersen_landmand_soeger_kaerlighed_2sl1965.jpeg
 Foto: Søren Jul Lamberth

Mads har svært ved at lukke en ny kvinde ind i sit liv. Foto: Søren Jul Lamberth

I programmet afslører Mads ikke, hvordan kærestens kræftsygdom forløb, men efterfølgende skriver TV 2, at hun døde af den frygtelige sygdom.

- Jeg tror, at jeg holder lidt igen, fordi jeg er bange for at miste. Jeg tør ikke give mig selv hen til en anden, siger han til TV 2.

I "Landmand søger kærlighed" fortæller han, at han ikke bare er på udkig efter en flirt:

- Den næste kæreste, jeg finder, er forhåbentlig den sidste, for det sidste jeg ønsker er at miste igen, siger han.

Du kan se "Landmand søger kærlighed" i aften på TV 2 klokken 20 eller på TV 2 Play (link fjernet).

Sponsoreret indhold