Annonce
Kendte17 timer siden

Lagt i kunstig koma to gange: Kevin ”Bro” Andreassen deler nye detaljer om misbrug

Den danske musiker Bro tog op til 30 piller om dagen
Kevin "Bro" Andreassen medvirkede i "Villa of Broken Hearts".
Kevin "Bro" Andreassen medvirkede i "Villa of Broken Hearts".
 Foto: Kaspar Wenstrup
Annonce

LÆS OGSÅ: Voldsomt drama: Sille Thorsen og Kevin "Bro" genforenet i nyt realityprogram

Han har tidligere talt i offentligheden om sit misbrug.

Men nu kommer Kevin ”Bro” Andreassen med flere detaljer om den hårde tid.

Det sker i Podimo-podcasten ”Søstre”.

I programmet snakker de om musikerens pillemisbrug.

Han fortæller, at han grundet det tætte og krævende jobprogram endte med at have problemer med at sove.

Derfor fik han først ordineret sovepiller fra sin læge, og da den udløb, endte han med at købe dem på sorte marked.

Omdrejningspunktet for pillemisbruget var især Xanax.

- Det går ind i dit nervesystem og ligesom fjerner alt det dårlige oppe i dit hoved. Det fjerner din identitet. Og du kan ikke have det dårligt over dig selv. Du har ingen følelser, og du kan ikke have det dårligt over dig selv, fortæller han i podcasten.

Annonce

Her kommer det også frem, at han dagligt kunne tage 25 piller hver dag.

Nogle dage kom han helt op på 30 piller dagligt.

Misbruget varede i 6-7 år, og det endte helt galt for sangeren.

- Jeg blev lagt i kunstig koma to gange, fortæller han og fortsætter,

- I starten tror jeg ikke, det er et misbrug. Fordi hvis jeg kan fungere på de her piller, er det fedt. Men hvis jeg ikke tager pillerne, kan jeg ikke optræde.

Annonce

I dag er Kevin ”Bro” Andreassen heldigvis ude af sit misbrug.

Og han har da også meldt sin ankomst til Reality Awards, som finder sted i morgen.

Hele det show kan du følge på SH.dk

Annonce

Sponsoreret indhold