Kendte8. juli 2015

- Læs det her! Du kan måske redde et liv

En tysk søn har delt et hjerteskærende Facebook-opslag i kølvandet på sin mors selvmord. Hans bøn er, at alle bliver bedre til at tale og bryde tabuet om psykiske sygdomme
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/garreth_0.jpg
 Garreth Broke/Facebook

- Læs det her! Du kan måske redde et liv.

Sådan lyder opfordringen fra tyske Garreth Broke. I sidste uge mistede han sin mor. Hun tog sit eget liv efter at have kæmpet mod alvorlige depressioner i flere år.

Nu beder sønnen os alle om at læse et rørende indlæg, som han lagde på sin Facebook-profil i kølvandet på sin mors tragiske død. Han håber nemlig, at vi alle kan blive bedre til at tale med hinanden. Også når ”livet gør ondt”. For dét kan være med til at redde liv, lyder det fra den tyske søn.

https://imgix.seoghoer.dk/11027973_10101223034416389_5485717722997648200_n.jpg
 Garreth Broke/Facebook

Garreths mor. Foto: Garreth Broke/Facebook

”Min mor tog sit eget liv i denne uge. Min familie og jeg skammer os ikke over det. Da vi sad rundt om spisebordet i går aftes, snakkede vi om alle de mennesker, der siden nyheden har fortalt os om nogen, de kender, som også har taget deres eget liv. Før denne uge var vi stort set uvidende om, hvor mange mennesker vi kender, der har været direkte berørt af selvmord. Nu ved vi det.

Dette kan nok gøre dig utilpas. Det er noget af en underdrivelse at sige, at jeg også føler mig utilpas. Hvis dette gør dig utilpas, så mand dig op og læs videre.

Min familie og jeg har forsøgt at hjælpe min mor med at slippe depressionerne i næsten femten år, siden mine søskende og jeg var børn. Hun har fået en god støtte fra vores lokale sundhedstilbud, hun har fået konstant kærlighed og opmuntring fra hendes familie og hendes mange vidunderlige venner, men det var ikke nok. Min eneste konklusion er, at min mor ikke fik den hjælp, hun havde brug for hurtigt nok.

Jeg spekulerer på, hvor mange mennesker der læser mit indledende afsnit og tænker ”Jeg kender ikke sådan nogen”. Lad mig udtrykke mig tydeligt: Det gør du! Du ved det bare ikke endnu. Forskning fra Mental Health Foundation viser, at mere end hver fjerde britiske statsborger vil kæmpe med et mentalt sundhedsproblem i år. Mere end 6000 mennesker tog deres eget liv i 2013, og selvmordsraterne har været stigende siden 2007.

Vi er meget stolte af vores mor. Hun var blid, venlig og utrolig kærlig. Hun havde et smukt smil. Når hun havde det godt, var hun meget sjov og elskede at grin. Hun opdrættede lam, red heste og bestod for nyligt det femte trin i klaver-undervisningen. Hun elskede at sidde ved havet. Hvis du havde mødt hende i en af hendes gode perioder, ville du aldrig få den fjerneste idé om, at hun havde forsøgt selvmord mindst fire gange, som jeg kender til, og at hun var tæt på det mange flere gange. Så nu siger jeg det til dig igen, du kender nogen, der er deprimeret. Du kender nogen, der ikke kan kontrollere deres angst. Du ved det bare ikke endnu.

Du kan springe længere ned i din ’newsfeed’ og ryste dette af dig. Eller du kunne dele dette indlæg og opfordre disse mennesker til at tale med dig. Fortælle dem, at de må være modige nok til at bede om hjælp. Opfordr dem til at besøge Sind eller snakke med deres læge. Tilbyd at gå med dem. Hold deres hånd, køb en kop kaffe eller en øl og del den med dem. Lad dem snakke. Du behøver ikke at have alle svarene, men du må bekymre dig. Det kan være, at du redder et liv.”

Vær med til at dele Garreths budskab og del denne artikel på Facebook.

Sponsoreret indhold