Kendte23. december 2020

Lækker lancering: McDonald's klar med nye nuggets

En fusionering mellem de velkendte nuggets og japansk kylling bliver kun solgt i seks uger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/19240644808186-1920x1280we.jpg
 Foto: Gene J. Puskar/AP/Ritzau Scanpix

McDonald's lancerer 30. december en ny slags kyllingenuggets med smagen af "Katsu Curry".

Den amerikanske burgerkæde fusionerer smagene fra deres velkendte nuggets med en japanskinspiriret, sprød karry-panko-rasp panering. Hele fritureherligheden serveres med en sød karry-dip.

Det har McDonald's UK offentliggjort på Twitter.

Artiklen fortsætter under tweet ...

Den særlige nugget-variant, der kun bliver solgt i en begrænset periode på seks uger, kan dog kun købes i Storbritannien.

Hvilket især amerikanere ærger sig over på Twitter.

- Yo, kan I ikke lægge et ord ind hos amerikanske McDonald's, for de ser for vilde ud, skriver en Twitter-bruger.

Artiklen fortsætter under tweet ...

- Jeg føler, at hvis McDonald's ikke lancerer Katsu Curry Chicken McNuggets i USA, er det fordi, de bedre kan lide UK end os, skriver en anden på Twitter.

Artiklen fortsætter under tweet ...

Er man så heldig - eller uheldig, hvis man er kommet i problemer med den lukkede flytrafik fra Storbritannien på grund af den nye hurtig-spredende mutation af coronavirus - at man befinder sig i Storbritanien, så kan man vælge mellem at købe seks, ni eller 20 nuggets.

Seks Katsu Curry Chicken McNuggets koster det, der svarer til cirka 29 kroner, mens ni koster cirka 33,5, og for 20 nuggets skal man slippe 49 kroner.

McDonald's i Storbritanien har stadig åbent for take-away, selvom landet er lukket ned.

Sponsoreret indhold