Kendte22. marts 2020

Læge om Manniche: Jeg er blevet misbrugt

En ledende overlæge føler sig misbrugt af Mai Manniche og hendes mor Vibeke Manniche. Sidstnævnte har nemlig delt et LinkedIn-opslag fra ledende overlæge Ulf Hørlyk, som arbejder på akutafdelingen i Horsens, og angiveligt taget det fuldstændig ud af kontekst
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mai_manniche_-_thomas_laursen.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Både smykkedesigner Mai Manniche og hendes mor Vibeke Manniche mener corona-krisen er noget vås.

Og det er da heller ikke mange dage siden, at den famøse ”Beauty Boss” delte et indlæg på sin blog, hvor hun proklamerede, at den smitsomme virus blot handler om hysteri og politik.

Men også designerens mor, Vibeke Manniche, ser corona-krisen helt anderledes end myndighederne i landet.

Og hun mener i den grad ikke, at Danmarks ”lammelse” er underbygget af lægefaglige fakta.

Det skriver Vibeke Manniche, som er uddannet læge og har en ph.d. i socialmedicin, på sin blog.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/blog-opslag_vibeke_manniche.png
 (Privat / Vibeke Manniche)

I samme forbindelse benytter hun LinkedIn-opslaget fra Ulf Hørlyk til at underbygge sit argument for, at der slet ikke findes en corona-epidemi – det mener i hvert fald overlægen selv, som netop har delt endnu et opslag, hvor han tager stærkt afstand fra blogindlægget:

- Et af mine indlæg er desværre blevet misbrugt, starter Ulf Hørlyk sit opslag.

- En for mig ubekendt Mai Manniche (og hendes mor) har i dag kopieret et opslag, jeg har lavet på LinkedIn, som bl.a. handler om forberedelserne til 2. Bølge af COVID, forklarer han og fortsætter:

- Det har de brugt som argument for, at der ikke findes en epidemi.

- Det er for det første uansvarligt, men det er også uordentligt at spænde mig for en vogn, jeg er lodret uenig i.

Overlægen skriver desuden, at han ”har bedt dem fjerne opslaget”, men at de to ”ikke har svaret”.

Derudover tager Ulf Hørlyk afstand fra mor og datter Manniches holdninger og kalder deres mirbrug af hans tidligere opslag respektløst:

- Jeg tager på det skarpeste afstand fra deres holdninger, som jeg betragter som decideret farlige.

- Det er en fornærmelse mod min faglighed at spænde mig for den vogn. Respektløst.

Slutteligt i LinkedIn-opslaget kommer overlægen med en lille meddelelse til folket:

- Stay safe! Det er ikke slut endnu.

Se Ulf Hørlyks LinkedIn-opslag her:

Sponsoreret indhold