Kendte17. oktober 2020

Lady Gaga scorer rolle i stjernespækket Hollywood-film

Sangerinden Lady Gaga skal spille med Ridley Scotts kommende film om det italienske modehus Gucci
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega368344_002.jpg
 Foto: MEGA

Den amerikanske sangerinde Lady Gaga er i fuld gang med at forberede sig på sin næste store filmrolle.

Efter en særdeles succesfuld medvirken i Bradley Coopers "A Star Is Born", skal den 34-årige popstjerne nu spille med i en kommende Ridley Scott-film.

Ifølge Deadline er "Blade Runner"-instruktøren klar til at begyndte indspilningerne til den nye film i marts måned.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega368344_001.jpg
 Foto: MEGA

"A Star Is Born" ledte sangerinden hele vejen til Oscar-uddelingen, hvor hun vandt en statuette for bedste originale sang. Måske kan "Gucci" gøre det samme? (Foto: MEGA)

Det skal foregå i Italien, hvor Lady Gaga vil finde sig selv i fornemt selskab med både Robert De Niro, Al Pacino, Adam Driver og Jared Leto, der også kommer til at figurere på listen over medvirkende.

Filmen, der har fået titlen "Gucci", handler om den italienske forretnings- og modemand Maurizio Gucci og hans ekskone Patrizia Reggiani, der i 1995 blev dømt for mordet på ham.

Patrizia Reggiani blev idømt 18 års fængsel, som hun i 2016 havde afsonet og derfor løsladt.

Den kommende film er baseret på Sara Gay Fordens bog "The House of Gucci: A Sensational Story of Murder, Madness, Glamour, and Greed" fra 2000.

Lady Gaga har udover sin medvirken i "A Star Is Born" fra 2018 også spillet med i den populære tv-serie "American Horror Story". En rolle, der blandt andet udløste en Golden Globe-pris for bedste kvindelige skuespiller.

Sponsoreret indhold