Kendte13. marts 2023

Lady Gaga hyldet for sit modige valg: Droppede kjole og makeup til Oscar-uddelingen

Den amerikanske sangerinde løb flere gange med opmærksomheden til årets Oscar-uddeling, hvor hun gik på scenen iført et meget afslappet outfit og absolut ingen makeup
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Oscar-uddelingen byder altid på vilde øjeblikke. I år kastede Lady Gaga et Oscar-moment ind i puljen.
 Video: Aller Media

LÆS OGSÅ: Undrede du dig også? Derfor havde Morgan Freeman kun én handske på

Lady Gaga dukker sjældent op til et arrangement uden lige at have en lille overraskelse med i ærmet, og årets Oscar-uddeling var bestemt ingen undtagelse.

Den 36-årige sangfugl blev først på aftenen spottet på den røde løber til den prestigefyldte prisuddeling, hvor hun var klædt i en fornem sort kjole fra det italienske modehus Versace.

Det ændrede sig dog meget markant, da popstjernen skulle på scenen for at synge nummeret "Hold My Hand" fra filmen "Top Gun: Maverick", og som Gaga var nomineret for.

I modsætning til sine sædvanlige optrædener valgte den Oscar- og Grammy-vindende sangerinde at smide kjolen og i stedet kravle i et bar slidte, hullede jeans, et par Converse-sko og en simpel sort t-shirt.

Lady Gaga så forblændende godt ud i sit imponerende Versace-skrud på den røde løber. 
Lady Gaga så forblændende godt ud i sit imponerende Versace-skrud på den røde løber.
 Foto: Ritzau Scanpix

Men det alene kunne naturligvis ikke gøre det. Gaga valgte nemlig også at få fjernet enhver dråbe af den makeup, som hun ellers så flot havde fået lagt tidligere på dagen.

Den rørende optræden formåede da også at høste massevis af roser fra brugerne på de sociale medier, hvor især Twitter var glad.

- Lady Gaga der smider kjole og makeup skriger virkelig: 'Jeg elsker musikken ikke the bling', skriver en Twitter-bruger.

- Lady Gaga er en legende. Nogle spørgsmål?, skriver en anden.

Gaga optrådte med nummeret "Hold My Hand" fra "Top Gun: Maverick" i et særdeles afslappet outfit.
Gaga optrådte med nummeret "Hold My Hand" fra "Top Gun: Maverick" i et særdeles afslappet outfit.
 Foto: Ritzau Scanpix
Den amerikanske sangerinde fik efterfølgende stående bifald fra publikum.
Den amerikanske sangerinde fik efterfølgende stående bifald fra publikum.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det var ikke det eneste tidspunkt i løbet af Oscar-aftenen, hvor Gaga formåede at løbe med opmærksomheden.

Da "Bad Romance"-sangerinden poserede på den røde løber, endte hun med at hjælpe en stakkels fotograf, som i ren ivrighed faldt på røv og albuer foran popstjernen.

Gagas reaktion på optrinnet scorede også her positiv opmærksomhed på Twitter.

Indspiller ny Joker-film

Sangerinden, som i privaten er kendt som Stefani Germanotta, er for tiden i fuld gang med indspilningerne til den kommende Joker-film, "Joker: Folie à Deux". En film, der udgør en længe ventet efterfølger til den Oscar-vindende "Joker" med Phoaquin Phoenix i hovedrollen.

Lady Gaga har tidligere haft succes med skuespillet, da hun medvirkede i den Oscar-nominerede film "A Star Is Born", ligesom hendes rolle i tv-serien "American Horror Storry: AHS Hotel" sikrede hende en Golden Globe-pris.

Se Lady Gagas Oscar-optræden her:

Sponsoreret indhold