Lader dronningen, paven og kansleren vente i timer: Derfor kommer Putin altid for sent til møder

Putin er en mand, der er omsværmet af mystik og rygter.
Også når det kommer til hans punktlighed, bliver der spekuleret og undret.
The Sun har gennemgået, hvordan den russiske præsident konsekvent kommer for sent, når han skal møde prominente personer som dronning Elizabeth, pave Francis og den forhenværende kansler Angela Merkel.
Det britiske medie påpeger, at Putin til gengæld altid dukker op til tiden, når han skal optræde på tv.
I et tilfælde lod han en regeringsleder vente i op til fire timer, før han dukkede op.
Da Putin tilbage i 2003 skulle besøge dronning Elizabeth på Buckingham Palace vred hele hoffet sig i hænderne, fordi han kom 14 minutter for sent.
I 2013 lod han pave Francis vente 50 minutter, før de mødte hinanden for første gang, og ved deres andet møde fik det katolske overhoved lov til at vente endnu længere.
Artiklen fortsætter under billedet...

Selv paven må vente på Putin. Foto: Stefano Spaziani/AP/Ritzau Scanpix
Også amerikanerne må finde sig i, at dagens program skrider på grund af Putin: I 2012 måtte den daværende amerikanske udenrigsminister John Kerry vente i hele tre timer, da han skulle mødes med Putin i Moskva.
Præsident Obama måtte vente i 40 minutter samme år, fordi Putin lod vente på sig.
Rekordindehaveren er dog den forhenværende tyske kansler Angela Merkel, der måtte spejde efter den russiske statsleder i hele fire timer og 15 minutter.
Artiklen fortsætter under billedet...

Putin lader vente på sig. Foto: MEGA
Også Putins ekskone har tidligere afsløret, at hendes eksmand langt fra var punktlig, når det kom til dates:
– Jeg kom aldrig for sent, men Vladimir gjorde. Halvanden time var helt normalt, har hun tidligere udtalt.
Der er forskellige udlægninger af, hvorfor Putin altid kommer for sent.
Politisk kommentator Dmitriy Abramov mener, det er en del af et psykologisk spil, hvor han "demonstrerer, at han bor i et tzar-palads inden for verdenspolitik, ligesom det russiske imperie i dets storhedstid".
Andre forklarer det med, at Putin har et stort behov for at være velforberedt, inden han møder et statsoverhoved eller en regeringsleder.
– Inden vigtige møder dobbelttjekker han ofte kilder, graver i ting, og resultatet er, at tiden løber fra ham, har en anonym kilde udtalt til den russiske avis Moskovskij Komsomolets.