Kylie Jenner træt af de sociale medier: - Jeg kan bare ikke gøre det længere
Hun er en af de mest fulgte personer på de sociale medier, men "The Kardashians"-stjernen har ikke altid haft en fornøjelse af dele ud af sit liv.
Den 25-årige Kylie Jenner følger beskedne 88 personer på Instagram. Til gengæld har hun så svimlende 372 millioner følgere at gøre godt med den anden vej.
Men de mange følgere får bestemt ikke lige så meget af realityprinsessen, som de gjorde før i tiden.
I forbindelse med et besøg i Hailey Biebers YouTube-serie, "Who's In My Bathroom", fortæller Kylie Cosmetics-grundlæggeren, at hun i den grad har ændret sin måde at opføre sig på online.
Hun afslører samtidig, at det er især er sin rolle som mor, der har haft indflydelse på det.
- Jeg tror, at da jeg viste min personlighed for meget frem eller delte en lille smule for meget, så havde folk bare adgang til at kunne sige mange flere ting om den virkelig mig, forklarer Kylie Jenner og fortsætter:
- Så jeg besluttede mig for at holde lidt igen.
Kylie Jenner, der til daglig danner par med rapperen Travis Scott, fortæller også, at hun på grund af sin fireårige datter, Stormi, og sin lille nyfødte søn, ikke er helt så bekymret om, hvorvidt hun får opdateret på SoMe.
- Jeg har virkelig ægte lort at lave nu. Jeg tror, at da jeg var på sociale medier før i tiden, ville jeg bare dedikere hele mit liv til det.
- Jeg ville vågne op om morgenen. Så ville jeg snapchatte min morgenmad. Jeg kan bare gøre det længere, slår hun fast.
Kylie Jenner deler dog fortsat flittigt ud af frække billede af sig selv i poolen, på hotellet, hjemme i L.A.-palæet, fra privatflyet og alle mulige andre steder.
Senest har det været frække halloween-kostumer, som Jenners følgere er blevet forkælet med.