Kendte7. juli 2020

Kylie Jenner overrasker: Ny tatovering har helt særlig betydning

Der er naturligvis ingen tvivl om, at den 22-årige makeup-mogul elsker din lille datter Stormi. Og det understreger ”Keeping Up With the Kardashians”-stjernens nye tatovering da også
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kylie_jenner_ny_tatovering.jpg
 (Foto: MEGA)

Fans af den yngste Jenner-søster er nok ikke i tvivl om, at kærligheden til datteren Stormi, to, er stor.

Men udover at forkæle sin lille øjesten med alt, hvad hjertet begærer, så har Kylie Jenners nye, lille tatovering et ganske stort budskab.

Tatoveringen er særdeles simpel: 4:43. Det er de tal, som realitystjernen har fået tatoveret på sin underarm.

Artiklen fortsætter under videoen …

For nogle kan tallene måske virke en anelse tilfældige, men det er de altså langt fra. Det er nemlig angiveligt det præcise tidspunkt datteren Stormi kom til verden den 1. februar 2018.

Det skriver Hollywood Life.

Stormi er dog ikke den eneste, som Kylie Jenner elsker at kaste sin kærlighed på. Der har nemlig længe floreret rygter om, at hun og ekskæresten Travis Scott atter er sammen - blandt andet fordi parret er blevet spottet sammen adskillige gange.

Men selv om parret hverken har be- eller afkræftet internettets rygter, så er der i hvert fald ingen tvivl om, at Kylie i den grad holder af sin ekskæreste, som desuden er far til datteren.

Det er i hvert fald ikke mange uger siden, at den smukke tv-personlighed og forretningskvinde kom med en gedigen kærlighedserklæring til Travis Scott i anledning af ekskærestens fødselsdag.

Kylie Jenner delte et billede af hende selv, datteren og Travis sammen med en fødselsdagshilsen og ordene ”Stormis forældre”.

I begyndelsen af april afslørede Kylie Jenner desuden, at hun ønsker sig hele syv børn. Om Travis Scott får lov til at blive far til de resterende seks, vil tiden vide.

Sponsoreret indhold