Kendte24. februar 2020

Kylie Jenner og Travis Scott spottet: Blomstrer kærligheden stadig?

Der har længe floreret rygter om, at rapperen, Travis Scott, og ”Keeping Up with the Kardashians”-stjernen, Kylie Jenner, ikke er helt færdige med hinanden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega537548_002.jpg
 (Foto: MEGA)

Det forhenværende power-par gik ellers fra hinanden tilbage i efteråret efter at have været sammen i knap to år.

Men siden fejringen af datterens Stormis to års fødselsdag tidligere på måneden har rygterne om en genopstået romantik mellem de to for alvor taget fart.

Nu er de så blevet spottet sammen til en intim familiedag sammen med datteren Stormi.

Det skriver Mirror.

Normalt er både Kylie Jenner og Travis Scott vant til at være omringet af sikkerhedsfolk. Men denne dag, som blev tilbragt i ”High Sky Sports”, et ”legeland” fyldt med trampoliner, var de næsten alene.

De blev kun fulgt af en enkelt sikkerhedsvagt.

De mere rolige omgivelser gav rapperen og make up-milliardæren mulighed for at spise is og hygge med datteren.

Og parret skulle angiveligt have nydt hinanden selskab gevaldigt.

Siden bruddet har Jenner og Scott fokuseret på at være gode forældre for datteren Stormi.

Men måske er hold i rygterne om romantik - og om de to i virkeligheden er mere end bare gode venner og forældre.

Sponsoreret indhold