Kendte18. januar 2021

Kylie Jenner mobbes for sit usædvanligt lave vandtryk

Den 23-årige model, tv-stjerne og make up-mogul bliver drillet kærligt på internettet, efter hun har fremvist sit beskedne brusehoved
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Matte sorte krom-amaturer, smukke marmorvægge og elegant uni-drain. Der er umiddelbart ikke en finger at sætte på stinkerige Kylie Jenners kæmpemæssige walk-in-brusekabine, som er på størrelse med en mindre andelslejlighed i hovedstaden.

Og så alligevel.

For selvom man er en af verdens allerbedst betalte stjerner – og desuden har en årsløn, der senest lød på 590 millioner dollars – kan man sagtens blive grillet godt og grundigt for noget så særpræget som en skuffende stråle.

”Kylie Jenner bor i et palæ til 35 millioner – og dette er hendes vandtryk,” skriver én forarget Twitterbruger, mens talrige brugere undres på samme vis.

”Nogen må skaffe den pige en blikkenslager med det samme!”

”Mine tårer kommer ud med mere styrke end Kylies badevand.”

”Jeg har et bedre brusehoved end Kylie Jenner, og det giver mig en god følelse.”

Den svage vandstråle fra Kylies drøm kæmpe-kabine fik hagl på internettet, efter ”Keeping up with the Kardashian”-stjernen panorerede let hen over brusebadet, og lagde det på sin story.

Penge nok

Vattet VVS eller ej – den unge milliardær har helt sikkert knaster nok til at opgradere, hvis hun skulle være utilfreds med forholdene på sine badeværelser.

I 2020 røg hun ind på plads nummer 29 på Forebes liste over de rigeste selvgjorte forretningskvinder med en formue på lige omkring 700 millioner dollars.

Det var især salget af Kylie Cosmetics til parfumevirksomheden Coty, der fik hendes indtjening til at ryge i vejret.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega715340_004.jpg
 Foto: MEGA

End ikke stakkevis af millioner på kontoen kan redde dig fra lavt vandtryk - tilsyneladende. (Foto: Mega)

Kylie er som megastjerne vant til at møde kritik på de sociale medier – også for langt mere alvorlige ting, end lige badefaciliteter.

Senest røg hun ud i et stormvejr, da hendes mærke Kylie Skin smed en håndsprit til 7 dollars på markedet. Onde tunger beskyldte hende nu for skamløst at lukrere på den alvorlige coronapandemi.

Sponsoreret indhold