Kendte29. april 2020

Kylie Jenner mobber Kim i morsom TikTok-parodi

Der er vidst et par unge damer, der keder sig lidt i deres karantæne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kylie_4.jpg
 Foto: MEGA

For udover at få tiden til at gå med lidt letpåklædt dans på terassen, har veninderne Stassie og Kylie Jenner desuden beriget internettet med et lille potpourri af de bedste replikudvekslinger fra deres populære familieprogram.

I en ny TikTok-video har de to samlet og genskabt nogle af de mest mindeværdige øjeblikke fra "Keeping Up With The Kardashians" - og der er mange højdepunkter at tage af.

Som eksempelvis da Kourtney skulle have støvlerne af på en trampolin, og det hele gik lidt for vildt for sig. Eller da Kris Jenner forsøgte at overbevise Kourtney om, at Glendale var "the land of her people".

Mest underholdende er det dog, da de to piger genopsætter familiens tur til Bora Bora, og det eksakte øjeblik, hvor Kim Kardashian glemte, at hele verden ikke snurrer omkring hendes diamantørering.

- Min diamantørering er faldet af, råber en grædende Kim i det ikoniske klip, da det går op for hende, at de 75.000 dollars nu ligger på havets bund.

- Kim, der er mennesker, der dør, svarer en irriteret Kourntey tilbage.

Den 22-årige lillesøster Kylie og hendes bedste veninde Stassie Karanikolaou genskaber den berømte dialog i sit nye hjem i Holmby Hills i Los Angeles.

@kyliejenner

this is glendale @stassiebaby

♬ Chacha Copens original sound - chachacopen

Og selvom klippet er helt tilbage fra 2011, da Kim Kardashian var kortvarigt gift med Kris Humphries, er det stadig i dag en klar favorit hos fans af "Keeping Up With The Kardashians".

Før Kylies mosomme parodi af sin søsters Bora Bora-flip, har hun tilbage i 2017 selv udtalt sig om episoden i et videointerview til Buzzfeed.

- Det var rigtigt, der var ret dybt, men der var ikke særlig mange bølger, og Kim flippede ligesom ud med det samme, da hun fandt ud af, den var røget af. Jeg havde det mere sådan: Rolig, det er fint, lød det fra Kylie dengang.

Sponsoreret indhold