Kendte9. november 2023

Kylie Jenner anklaget for at kopiere Kanye West

Det yngste medlem af Kardashian-klanen har kastet sig over et nyt forretningseventyr, men det er langt fra alle, der er imponerede
Kylie Jenner har netop lanceret en ny tøjkollektion, men det er ikke alle, der er imponeret.
Kylie Jenner har netop lanceret en ny tøjkollektion, men det er ikke alle, der er imponeret.
 Foto: Ndz/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Vanvid! Kylie Jenner tjener syv millioner på en time

Hvis SKIMS og Yeezy fik et barn.

Sådan lyder dommen over den 26-årige Kylie Jenners nye tøjkollektion, der landede tidligere på måneden.

Som alt andet, Kardashian-familien rører ved, er Jenners nye modeimperium blevet en massiv succes på kort tid. Det lykkedes nemlig at sælge faux læder-tøj for hele syv millioner kroner i løbet af blot en time, da Khy lancerede.

Og man skal jo som bekendt smede, mens jernet er varmt, og det har Kylie Cosmetics-grundlæggeren naturligvis sørget for. Således lander der om få dage endnu en kollektion, som denne gang byder på store vinterjakker.

Kylie Jenners vintertøj ligner måske lidt for meget noget, vi har set før?
Kylie Jenners vintertøj ligner måske lidt for meget noget, vi har set før?
 Foto: Instagram/@kyliejenner

Der er dog flere, som ikke har kunnet undgå at bemærke, at den nye kollektion, der er lavet i samarbejde med Entire Studios, måske har hentet en del inspiration hos den kontroversielle rapper Kanye West.

Flere af Kylies 399 millioner Instagram-følgere peger på, at tøjet til forveksling ligner Kanye Wests store Yeezy GAP-kollektion fra 2021.

– Ahhh, det ligner bare lige noget, Kanye ville designe, skriver en følger.

– Og nu stjæler I Kanyes designs??, lyder det fra en anden forarget følger.

Kanye West har blandt andet designet den røde "Round Jacket" i forbindelse med sin Yeezy GAP-kollektion.
Kanye West har blandt andet designet den røde "Round Jacket" i forbindelse med sin Yeezy GAP-kollektion.
 Foto: Dana Mixer / MEGA

Det er måske ikke så underligt, at der er noget, der virker genkendeligt.

Kanye West har nemlig tidligere arbejdet sammen med de to designere Sebastian Hunt og Dylan Richards Diaz, som ejer Entire Studios. Det skete i forbindelse med Kanyes "Season 3"-kollektion i 2016.

Udover Khy er Jenner også indehaver af det succesfulde Kylie Cosmetics og Kylie Skin.

I 2020 sikrede Jenner sig også rettighederne til både "Kylie Baby" og "Kylie Hair", og forretningseventyret stopper med stor sandsynlighed ikke her.

Sponsoreret indhold