Kendte22. januar 2024

Kvindelig komiker smider tøjet på scenen: Hvis mænd må…

Den amerikanske komiker Natasha Leggero tog fusen på alle blandt publikum, da hun startede et show af med at smide al tøjet på overkroppen
Actress and comedian Natasha Leggero poses during the Comedy Central Roast of Justin Bieber at Sony Studios in Culver City, California March 14, 2015. REUTERS/Kevork Djansezian (UNITED STATES – Tags: ENTERTAINMENT)
Natasha Leggero er blandt andet kendt fra flere af Comedy Centrals roasts af kendte personer.
 Foto: Kevork Djansezian/Reuters/Ritzau Scanpix

Standup-stedet Hollywood Improv levede i den grad op til sit navn onsdag, da komikeren Natasha Leggero optrådte på scenen.

Hun valgte nemlig til alles overraskelse at smide jakke, smækbuks og t-shirt kort efter hun var blevet introduceret på scenen.

Det skriver TMZ, der har en video af hændelsen.

Forud for stand-up-stripshowet havde en anden komiker Bert Kreischer gjort det samme i forbindelse med sin optræden.

Det havde publikum været vilde med, hvilket inspirerede Natasha Leggero til at følge trop.

– Hvis drengene må gøre det, hvorfor må pigerne ikke?, lød det retorisk fra komikeren.

Hun har efterfølgende forklaret, at hun besluttede sig for at holde sit lille stunt hemmeligt, så ingen kunne tale hende fra at gøre det.

Af videoen fremgår det tydeligt, at den mission lykkedes. I hvert fald er publikums reaktion til at tage at føle på.

– Holy shit!, kan man høre en begejstret mand råbe i de vilde sekunder, hvor tøjet ryger af.

Se videoen fra TMZ herunder.

Sponsoreret indhold