Kendte19. december 2015

Kvinde sagsøger AirBNB for spionkamera

En tysk kvinde sagsøger nu AirBNB, efter hun fandt ud af, at der var et spionkamera i en lejlighed, hun lejede
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.07610846_0.jpg
 Foto: All Over

Rigtig mange benytter sig af AirBNB, hvor private lejer værelser eller hele boliger ud – og i langt de fleste tilfælde er alt i skønneste orden.

Men det var det ikke for den tyske kvinde Edith Schumacher, der lejede en lejlighed i Californien sammen med sin kæreste Kevin Stockton.

Parret indkvarterede sig i lejligheden, og levede ganske normalt. Edith gik også nøgen rundt, men pludselig var det ikke så fedt for parret at være i lejligheden længere.

De opdagede nemlig, at der var et gemt kamera, som jo sagtens kunne have filmet parret, mens de gik nøgne rundt og havde private samtaler. Edith blev meget chokeret over at opdage kameraet, og hun er bange for, at der kan florere nøgenbilleder af hende.

- Mrs. Schumacher er totalt ydmyget og vred over det faktum, at kameraet spionerede/eller kunne være brugt til at spionere, mens hun var fuldstændig nøgen, skriver hendes advokater i dokumenterne til retten.

- Desuden er hun bekymret for, at der har været og stadig er billeder af hende, der eksisterer digital, som kan finde vej til internettet eller andre medier.

Derfor sagsøger hun nu både ejerne af lejligheden og AirBNB, som hun anklager for slet ikke at undersøge udlejerne.

Hos AirBNB vil man ikke kommentere på selve sagen, men man siger dog, at man tager folks privatliv ekstremt seriøst.

- Alle udlejere skal dokumentere, at de opfylder loven i deres område – og skal selvfølgelig respektere deres gæsters privatliv.

Sponsoreret indhold