Kendte 7. december 2017

Kvinde reddede 2-årig på rasteplads - fortrød med det samme...

En kvinde troede forleden, at hun på heltemodig vis havde reddet en toårig dreng fra at blive bakket over på en rasteplads ved Nykøbing Falster. I virkeligheden var hun blevet udsat for et noget lusket tricktyveri
Arkivfoto: Scanpix

En 33-årig kvinde troede forleden, at hun var dét, man bedst kunne betegne som en vaskeægte helt.

Den unge kvinde kørte onsdag ind på en rasteplads på Gaabensevej ved Nykøbing Falster og troede kort efter, at hun på heltemodig vis havde reddet en toårig dreng fra at blive bakket over.

I virkeligheden var kvinden blevet udsat for et lusket tricktyveri.

Det skriver Lokalavisen.

Det pudsige tricktyveri tog sin begyndelse omkring klokken 11.30 onsdag middag, da den 33-årige kvinde kørte ind på rastepladsen ved Nykøbing Falster. Her ville hun smide affald i en skraldespand, før at hun ville køre videre.

Men netop da kvinden skulle til at køre, opdagede hun en lille dreng på omkring to år, der stod bag en bil – og bilen skulle lige til at bakke. Resolut sprang kvinden ud af bilen for at redde drengen.

En mand kom og takkede hende for hendes heltemodige indsats, men glæden var dog kortvarig.

Da hun kom tilbage til bilen, havde en lusket tyv nemlig været på spil. Stjålet var således både en taske med kvindens tøj og sko, hendes toiletsager og en kuvert med et ”anseeligt kontantbeløb”.

Politiet kalder ifølge Lokalavisen episoden for ”et usædvanligt lusket tricktyveri”.

Sponsoreret indhold