Kendte18. juni 2021

Kvinde har brugt 4,3 mio. kr. på at ligne Kim Kardashian

En kvinde fra Brasilien er særligt glad for realitydronningens udseende, og det har fået hende til at kaste en formue efter flere plastikoperationer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En skuespiller ved navn Jennifer Pamplona har fået foretaget adskillige operationer i et forsøg på at komme til at ligne sit store idol, Kim Kardashian.

Ti numseoperationer, tre brystoperationer og to næseoperationer har det blandt andet kostet hende. For ikke at tale om de fire ribben hun også har fået fjernet for at opnå den vilde Kim Kardashian-talje. Operationerne har kostet hende næsten 500.000 pund (4,3 millioner kroner).

Faktisk har den 28-årige brasilianer fået foretaget hundredevis af ændringer på både krop og ansigt i løbet af de sidste ti år, og nu ville hun ønske, at hun aldrig var gået i gang.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kim-k-lookalike-758x439.jpg
 Foto: Instagram

Jennifer Pamplina har brugt millioner af kroner på at komme til at ligne sit idol. (Foto: Instagram)

- Jeg plejede at følge med i, hvad Kardashian-familien lavede dag og nat, og Kim inspirer mig stadig meget, og jeg har altid elsket hendes looks og stil, siger Pamplona i et interview med The Sun.

- Men jeg tror, der er et stort problem med den indflydelse Kardashian-familien har, alle vil ligne dem, så ser alle unge kvinder ens ud.

- De har det samme ansigt, næse og læber, men det vil ikke gøre dem lykkelige. Operationer er kun en del af løsningen, de har også brug for psykologhjælp.

Hun fortæller desuden, at der særligt er én ændring, hun har fået foretaget, som hun fortryder mere end alle de andre, og det er læberne.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

- Når du først går i gang med at få lavet særlige behandlinger, som lip filler og botox, så kan du ikke stoppe. Du bliver nødt til at blive ved med at få dem. Fillers gjorde min læber så stor. De var som to pølser.

Om det så betyder, at hun er stoppet med at få foretaget de "nødvendige" behandlinger, melder historien ikke noget om, men hun har dog andre store ambitioner for sit tilsyneladende glamourøse liv.

Hun mener nemlig, at der nu er plads til, at hun kan blive den største realitystjerne over dem alle, nu hvor Kardashian-familiens realityserie "Keeping Up With the Kardashians" går på pension.

- Hele mit liv har jeg sagt, at jeg vil være den næste Kim Kardashian. Nu hvor serien slutter, er det min tur, så flyt dig, Kim!

Sponsoreret indhold