Kurt Westergaard er død

Kurt Westergaard levede den sidste del af sit liv under konstant politibeskyttelse, efter han i 2005 tegnede en af de 12 Muhammed-tegninger, som blev trykt i Jyllands-Posten. Hans bidrag forestillede Muhammed med en bombe i turbanen. Foto: Ritzau Scanpix

Kurt Westergaard levede den sidste del af sit liv under konstant politibeskyttelse, efter han i 2005 tegnede en af de 12 Muhammed-tegninger, som blev trykt i Jyllands-Posten. Hans bidrag forestillede Muhammed med en bombe i turbanen. Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix

Bladtegneren Kurt Westergaard - født Kurt Vestergaard - er død, 86 år gammel.

Dødsfaldet skete onsdag i denne uge - dagen efter hans fødselsdag - fremgår det af den officielle registrering i CPR-registeret og nærtstående kilder, som SE og HØR i løbet af søndagen har talt med.

Familien til Kurt Westergaard bekræfter også dødsfaldet over for Berlingske.

- Kurt var på mange måder en bladtegner, der arbejdede med et meget tungt, symbolsk sprog i måden, han lavede ting på. Han har lavet ufatteligt mange tegninger med pigtråd, hammer og sejl og med bomber og alle de der mange former for bombastiske symboler, siger Erik Petri, der er formand for Danske Bladtegnere, til SE og HØR og fortsætter:

- Han var en kulturradikal person. Sådan så han sig selv. Som en Georg Brandes-agtig type. En frihedstænker. 

Brugte et alias

Dødsårsagen er ukendt, men Kurt Westergaards helbred har de seneste år været svækket, ligesom han tidligere har været alvorligt syg og måtte indlægges.

Bladtegneren valgte selv at bruge W og ikke et V i sit efternavn som et såkaldt 'nom de guerre' eller alias.

Verdensberømt tegning

Kurt Westergaard blev i 2005 verdensberømt, da han sammen med 11 andre tegnere skabte hver deres fortolking af Muhammed.

Tegningerne blev trykt i Jyllands-Posten efter en idé, som blandt andre bladets daværende kulturredaktør Flemming Rose stod bag.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sådan så det ud ved Kurt Westergaards hjem, efter en øksemand forsøgte at dræbe ham.

Sådan så det ud, da en øksemand i 2010 forsøgte at dræbe Kurt Westergaard. Foto: Rasmus Baaner/Ritzau Scanpix

Bombe i turban

Hans tegning af profeten med en turban udformet som en antændt bombe skulle efterfølgende vise sig at blive skelsættende for resten af hans liv.

I den muslimske verden mødte særligt denne tegning voldsom vrede. Og bladtegneren måtte fra 2010 og resten af sit liv lade sig beskytte døgnet rundt af agenter fra Politiets Efterretningstjeneste (Pet).

Her ses Kurt Westergaard under et besøg i Holland i 2015, hvor han som altid er mandsopdækket af hærdebrede og tungt bevæbnede mænd. Foto: Paulo Amorim/SIPA/Ritzau Scanpix

- Pet-folkene har været en vældig god oplevelse for os. De er top-professionelle og besidder samtidig fine sociale kvalifikationer, som jeg og vi allesammen nyder godt af.

- Hele familien holder meget af dem, sagde Kurt Westergaard i 2015 i et interview med Kristeligt Dagblad.

Artiklen fortsætter under billedet...

Her føres den sårede øksemand Mohamed Geele ind i retten i Aarhus, kort efter hans attentat var mislykket. Foto: Ernst Van Norde/Ekstra Bladet/Ritzau Scanpix

Reddet på badeværelset

Inden Pet-folkene kom ind i hans liv, havde han været udsat for flere dødstrusler.

Men en omfattende fysisk beskyttelse i Westergaards hjem reddede hans liv, da en attentatmand kom alt for tæt på.

1. januar 2010 smadrede somaliske Mohamed Geele sig således ind i hjemmet i Viby ved Aarhus, mens et mindreårigt barnebarn var på besøg.

Ved at flygte ind på et badeværelse, der fungerede som sikringsrum, lykkedes det Kurt Westergaard at undslippe Geele, der var bevæbnet med både en kniv og en økse.

Døren til badeværelset var forstærket så effektivt, at selv ikke en økse kunne ødelægge den.

Da politiet ankom, blev attentatmanden skudt flere gange og senere idømt 10 års fængsel og udvisning.

Mohamed Geele befinder sig dog fortsat i Danmark, da det ikke har været muligt at sende ham tilbage til Afrika.

Artiklen fortsætter under billedet...

Selvom det var en tegning af Muhammed med en bombe i turbanen, der gjorde Kurt Westergaard verdensberømt, var hans streg meget varieret og særdeles farverig. Foto: Kåre Viemose/Ritzau Scanpix

Fortrød aldrig

Trods de alvorlige trusler og forsøget på at dræbe ham fortrød Kurt Westergaard aldrig sin tegning:

- Nej, jeg fortryder intet. Jeg står bag den tegning.

- Den viser spændingsforholdet mellem Islam og terrorismen. Og jeg ved med sikkerhed, at havde det ikke været den tegning, var det blevet en roman, et teaterstykke, en film.

- Tegningen var bare en katalysator i en nødvendig proces.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close