Kryptisk udmelding om Jørgen Leth i "Det sidste ord"

LÆS OGSÅ: Jørgen Leth kæmpede med helbredet
Mandag gik den legendariske Tour de France-kommentator Jørgen Leth bort, efter kort tids sygdom.
Han blev 88 år.
Flere gange har danskerne fået et unikt indblik i afdøde kendisers liv gennem TV 2-programmet "Det sidste ord" med Mikael Bertelsen - samtaler, som aldrig før er blevet hørt.
SE og HØR har spurgt TV 2, om der er optaget et program med Jørgen Leth.
- Det kan vi ikke svare på, er tilbagemeldingen fra TV 2.
Jørgen Leth debuterede som forfatter i 1962 med digtsamlingen "Gult lys". Senest var han i juni 2025 aktuel med digtsamlingen "Zombie".
I den forbindelse besøgte han "Aftenshowet", hvor han forholdt sig til sin fremskredne alder og døden, der ventede rykkede nærmere.
Undervejs blev han spurgt, hvad han gerne vil huskes for.
- Det er ikke noget med, at jeg gerne vil huskes som en flink fyr. Det gider jeg ikke tænke på. Jeg vil huskes for min ærlighed. Og det tror jeg også, at jeg bliver. For jeg kan mærke, at det vækker genklang.
- Så jeg fortsætter med at være ærlig, lød det i programmet.
Foruden film og digte kender mange danskere nok Jørgen Leth bedst for at lægge stemme til det årlige cykelløb Tour de France.