Kendte31. marts 2020

"Krudttønden" bliver nu tilgængelig digitalt

Filmen om terrorangrebet på Kulturhuset Krudttønden havde dårligt fået premiere, før statsminister Mette Frederiksen lukkede landet – og dermed også biograferne – ned. Nu bliver filmen tilgængelig digitalt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nikolaj_coster-waldau_-_film.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Den dødelige coronavirus har været skyld i både fyringer, konkursbegæringer og meget andet.

Og Danmarks nedlukning har altså også været årsag til lukkede biografer.

Den dramatiske film om terrorangrebet på ”Krudttønden” tilbage i 2005, som havde premiere den 24. februar, nåede kun at være på biografernes lærred i få uger.

Derfor er der selvsagt også mange danskere, der endnu ikke har fået set den omdiskuterede film.

Nu har SF Studios valgt at gøre ”Krudttønden” tilgængelig for alle. Det oplyser distributionschef hos SF Studios Frederik Juul ifølge B.T i en pressemeddelelse:

- Vi har siden lukningen af biograferne arbejdet på en løsning, som medførte, at "Krudttønden" kunne blive tilgængelig på de digitale platforme, nu livet i biograferne blev så kort. Hele filmbranchen står i en ulyksalig situation, som kræver, at vi tænker alternativt.

Derfor vil biografgængere, og alle andre, som gerne vil se filmen, allerede fra den 9. april kunne se den digitalt.

”Krudttønden” vil blandt andet kunne ses hos Blockbuster, Apple TV, Viaplay, Canal Digital og Google Play.

Sponsoreret indhold