Kendte29. november 2019

Kronprinsens ven scorer to milliarder

Bestsellermilliardæren Anders Holch Povlsen har netop offentliggjort regnskabet for sin tøj-koncern - og tallene er vanvittige.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20100605-062215-pf-1920x2879we.jpg
 Foto: RitzayScanpix/Jan Dagø

Kronprinsparrets nære venner Anne og Anders Holch Povlsen er Danmarks næstrigeste familie, og takket være evnen til at lokke forbrugerne med smart og billigt modetøj, har de det seneste år har de forøget formuen med yderligere et par milliarder.

Det viser regnskabstallene for familiens tøjkoncern Bestseller.

Regnskabsåret udløb 31. juli og overskuddet i 2018/2019 landede på knap 2,2 milliarder kroner efter betaling af skat.

Forrige år - 2017/18 - var overskuddet efter skat 1,7 mia. kroner.

Bestseller-koncernen har over 19.000 ansatte og 2.800 butikker i 24 lande.

I Danmark er det kun Lego-dynastiet, der er rigere end Holch Povlsen-familien, der anslås til at have en formue på knap 55 mia. kroner.

41-årige Anne og 47-årige Anders Holch Povlsen blev tidligere i år ramt af en tragedie, da de mistede tre af deres fire børn som følge af et terrorangreb i Sri Lanka.

Sponsoreret indhold