Kendte17. november 2023

Kronprins Frederik overraskede dansk sangerinde

Den danske sangerinde Pil blev starstruck, da hun fik øje på selveste kronprins Frederik under en koncert
Kronprinsen er tilsyneladende fan af den danske sangerinde. 
Kronprinsen er tilsyneladende fan af den danske sangerinde.
 Foto: Mikael Rieck

Det bugnede med kendte ansigter på den røde løber, da der torsdag aften skulle uddeles priser til folk i den danske musikbranche ved Danish Music Awards.

Også den danske sangerinde Pil, der var nomineret som årets danske livenavn og for sit hit "Dronning af månen", troppede op til den årlige begivenhed.

Selvom Pil efterhånden er vant til at stå på scenen og er blevet et kendt ansigt, så kan hun altså stadig blive starstruck.

I hvert fald når det gælder den royale familie.

For den 32-årige sangerinde husker nemlig en koncert, hvor hun ud af det blå spottede kronprinsen blandt publikum. Det fortæller hun til Ekstra Bladet.

- Jeg har aldrig haft æren at hilse på ham. Men jeg kan huske, at jeg spillede et sted, hvor han var blandt publikum og sad foran.

Også under musikfestivalen i Tisvildeleje listede kronprinsen rundt bag scenen under en Pil-koncert.

- Jeg stod inde på scenen, så jeg fik det først at vide efterfølgende. Men det er jo spændende, at han lige skulle hen og kigge lidt, fortæller hun til mediet.

Pil måtte dog gå tomhændet hjem fra torsdagens prisuddeling, hvor Ida Lauerberg og ArtigeArdit blev aftenens helt store vindere.

Se billederne fra den røde løber herunder.

Danish Music Awards 2023

Sponsoreret indhold