Kendte4. marts 2024

Kristin Cavallari svarer igen efter massiv kritik af 24-årig kæreste

Det er ikke alle, der er lige imponerede over, at den 37-årige Kristin Cavallari er blevet halvkærester med en 24-årig modello
Kristin Cavallari har fundet sig en ny flamme.
Kristin Cavallari har fundet sig en ny flamme.
 Foto: Eric Jamison/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kristin Cavallari viser sin nye 24-årige modelkæreste frem

Det burde ellers have været en ganske god nyhed for fans af den 37-årige realitystjerne Kristin Cavallari.

I sidste uge kunne "The Hills"-stjernen nemlig vise sin nye flamme, den 24-årige Mark Estes, frem på de sociale medier.

Men det var ikke flirten eller meldingen om, at han gør hende glad, der fik lov til at fylde noget.

I stedet gik fans og følgere af Uncommon James-grundlæggeren i gang med at diskutere, hvorvidt det var mærkeligt eller ej med den store aldersforskel på parret.

- Han gør mig glad, skriver Kristin Cavallari om den 24-årige model og college-fodboldspiller på Instagram.
- Han gør mig glad, skriver Kristin Cavallari om den 24-årige model og college-fodboldspiller på Instagram.
 Foto: Instagram/kristincavallari

– Endelig viser hun en af sine børn frem på Instagram, lød en af de mere kække kommentarer på Cavallaris Instagram-profil.

Det har nu fået den amerikanske tv-personlighed til at sætte tingene på plads via sin officielle TikTok-profil.

– Når de allesammen er oppe at køre over, at jeg dater en 24-årig. Oooog?, skriver hun som tekst til et klip, hvor hun mimer til en lydklassiker på SoMe.

Det har da også fået flere alderssupportere til at skrive positive ting i Cavalliris kommentarspor.

– Det er fænomenalt! Jeg er så glad på dine vegne, skriver en TikTok-bruger.

Kristin Cavallari har for tiden succes med sin smykke- og livstilsvirksomhed Uncommon James.
Kristin Cavallari har for tiden succes med sin smykke- og livstilsvirksomhed Uncommon James.
 Foto: Chris Pizzello/AP/Ritzau Scanpix

– Min mand er 15 år yngre end mig, og her er vi 11 år senere og har det stadig godt, skriver en anden.

Kristin Cavallari har tidligere været gift med NFL-stjernen Jay Cutler. De har sammen tre børn: Camden Jack Cutler på ti, Jaxon Wyatt Cutler på otte og Saylor James Cutler på syv.

Cavallari har været et kendt realitynavn siden sin medvirken i serien "Laguna Beach" (2004) og sidenhen også i "The Hills" (2006), der begge kørte på MTV.

Hør også det seneste afsnit af "Sladderministeriet", hvor vi har haft besøg af Philip May:

Sponsoreret indhold