Kendte23. september 2022

Kristian von Hornsleth afslører: Har taget MDMA til terapi

En kedelig periode i kunstnerens liv betød, at han tyede til de hårde stoffer
Kristian von Hornsleth kan tilføje endnu et euforiserende stof, han har prøvet, til listen
Kristian von Hornsleth kan tilføje endnu et euforiserende stof, han har prøvet, til listen
 Foto: Thomas Laursen

Han har mange gange fået folk til at løfte øjenbrynene over sin kunst.

Men også privat kan provokatørkunstneren Kristian von Hornsleth sige og gøre kontroversielle ting. Som for eksempel at tage 400 milligram af det stimulerende stof MDMA.

Og det er lige, hvad Hornsleth har gjort. Hele tre gange faktisk. Det fortæller han i radioprogrammet “Ringdal og Kristensen” på 27syv.

Dog er der en mening med galskaben ifølge ham selv. Stofferne er nemlig indtaget med en instruktør som overværer folkene, der tager det.

– Jeg gjorde det for omkring halvandet år siden. Jeg var røget ned i et hul og følte bare, jeg gjorde det samme. Og kun gjorde tingene for pengene, der fulgte med, forklarer kunstneren.

Men det har altså ændret sig efter terapien, der har hjulpet Hornsleth med at flytte fokus væk fra alle de kedelige ting i hans liv.

– Man bliver ligesom mere ligeglad med alt det dårlige, siger Kristian von Hornsleth.

Mens terapien foregik, lå han i en speciel seng med tunge kugledyner. Her lå han så med sine tanker i op til seks timer.

Selv om terapiformen ikke er lovlig, kalder kunstneren selv terapien for anerkendt.

Casper Christensen har også gjort det

Hornsleth er ikke den eneste kendis, der har taget MDMA som terapi.

Da Casper Christensen i 2020 udkom med bogen “Casper”, afslørede komikeren ligeledes, at han havde taget den kontroversielle psykoterapiform i brug.

Ligesom at Casper Christensen mente, at terapien havde virket, mener også Kristian von Hornsleth, at stofferne har hjulpet ham til at finde ny energi og inspiration.

Terapien har blandt andet givet ny energi til at skrive en bog, som provokatøren har valgt at kalde “mig, mig, mig”.

Sponsoreret indhold