Kendte31. januar 2022

Kristen Bell undskylder for voldsom sexscene i ny Netflix-serie

Det er aldrig sjovt at se sexscener i selskab med sine forældre, og det var det heller ikke for Eric, der nu kræver en undskyldning fra den skyldige hovedrolleindehaver
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hvis du har planer om at se den nye tv-serie "The Woman in the House Across the Street From the Girl in the Window" med dine forældre, så skal du måske lige tænke dig om en ekstra gang.

Serien med den uhyggeligt lange titel byder på Kristen Bell i hovedrollen som den rødvinsglade Anna, der holder særdeles meget af sin røde voksensaftevand, og som derudover er særligt dygtig til at holde øje med, hvad naboerne går og foretager sig.

Det er dog hverken det humoristiske krimidrama eller det potentielle mordmysterium, der gav en Twitter-bruger ved navn Eric lyst til at grave sig ned i dybt, mørk hul, da han så serien sammen med sin familie.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/twith_102_unit_00643rc.jpg
 Foto: Netflix

(Foto: Netflix)

I slutningen af seriens femte episode har Kristen Bells karakter nemlig en omgang hed lagengymnastik kørende med Rex (Benjamin Levy Aguilar), og scenen er åbenbart så hot, hot, hot, at det blev for meget for stakkels Eric.

- Har lige set Kristen Bell blive fuldstændig pløjet sammen med min kæreste og min mor i samme lokale.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Det har utvivlsomt været en horribel oplevelse for Eric, og selvom 41-årige Kristen Bell tilsyneladende finder det hysterisk morsomt, så har hun trods alt sendt en undskyldning i retning af den traumatiserede seer.

- Hahahahahahahhaha, undskyld dude, skriver hun i et svar, som hun har delt på sin Twitter-profil.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Det var dog åbenbart ikke helt nok med en offentlig undskyldning fra Kristen Bell selv, og Eric har derfor svaret tilbage med meldingen om, at hun med det samme bør sende en undskyldning i retning af hans mor. Det har Kristen Bell trods alt (endnu) ikke gjort.

"The Woman in the House Across the Street From the Girl in the Window" kan streames på Netflix.

Se traileren til serien øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold