Kendte25. maj 2020

Kris Jenner åbner op om sexliv med 25 år yngre kæreste

Den 64-årige momager nyder godt af, at hun har en 25 år yngre mand i sit liv
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Selvom Kris Jenner i år fylder 65, så er det ikke lig med, at hendes sexliv er sendt på pension. Tværtimod.

I et nyt bonusklip fra "Keeping Up With the Kardashians" åbner moren til seks op om, hvordan hedt det er mellem hende og den 25 år yngre Corey Gamble, som hun har dannet par med siden 2014.

I klippet betror hun sig til veninden Faye Resnick, hvor Jenner joker med, at noget må være galt, for hun er altid frisk på en omgang lagengymnastik.

- Du er så slem en pige, jeg er så glad på dine vegne, lyder det fra veninden, der tilføjer:

- Corey er den mest heldige mand i verden.

Veninden medgiver, at forholdet nærmest lyder for godt til at være sandt, og Jenner indrømmer, at det også er tilfældet:

- Ja, det lyder for godt til at være sandt, og det begynder at skræmme mig. Corey er sammen med en, der er meget ældre, og når man bliver ældre, så skal man åbenbart ikke være "in the mood", fortæller hun sin veninde.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10551994im.jpg
 Foto: MEGA

Kris Jenner, 64, og Corey Gamble, 39, har dannet par siden 2014. Foto: MEGA

Under samtalen kommer det også frem, at Jenner har svært ved at betro sig til sine døtre:

- Mine piger giver mig hug, fordi jeg har et liv, og jeg er en kvinde med hormoner, indrømmer hun, før hun afslutter:

- Sex på min alder er en smuk ting, og mine piger forstår ikke, at jeg faktisk er heldig at have disse følelser.

Se Kris Jenner dele ud af godteposen herunder:

Sponsoreret indhold