Kendte13. juni 2023

Krimikonge og bolighaj: Jussi Adler-Olsen ejer ejendomme for millioner

Forfatter Jussi Adler-Olsen har sat nogle af sine mange millioner i ejendomme og grunde
Jussi Adler-Olsen er god for små 100 mio. kr. 
Jussi Adler-Olsen er god for små 100 mio. kr.
 Foto: Birger Storm

Det er ikke kun på sine populære krimier, Jussi Adler-Olsen spinner guld. Krimikongen, som ifølge sidste års regnskab i holdingselskabet ADLEROLSEN.DEP er god for svimlende 96 mio. kr. investerer således sine krimikroner i mursten.

Regnskabet for hans virksomhed ADLEROLSEN.ESTATE ApS, som varetager de penge, han tjener på udlejning af ejendomme, er netop kommet, og af det fremgår det, at han ejer grunde og bygninger for intet mindre end 80 mio. kr.

Danmarks mest velhavende ordsmed har indkasseret 1.573.961 kr. på sin ejendomsvirksomhed, og når alt, inklusive skat, er trukket, har han tjent 753.269 kr.

Jussi Adler-Olsen behøver ikke skrive et eneste ord mere om Carl Mørck. Han og fru Hanne har rigelig til et overdådigt otium.
Jussi Adler-Olsen behøver ikke skrive et eneste ord mere om Carl Mørck. Han og fru Hanne har rigelig til et overdådigt otium.
 Foto: Birger Storm

Det har givet formuen i firmaet vokseværk, og på bundlinjen står der nu 4.569.776 kr.

Murstensmillionæren skylder dog 74.460.089 kr.

For nylig lavede han også en god skilling på et 133 kvadratmeter stort dødsbo i Hørsholm, som han købte i 2020 for 3.850.000 kr.

Jussi og fruen flyttede aldrig ind, men de foretog en gennemgående renovering af villaen og solgte den igen i sidste måned for 7.150.000 kr.

Fortjenesten lyder dermed på 3,3 mio. kr., hvoraf udgifter til istandsættelse og ejendomsmægler naturligvis skal fratrækkes.

Sponsoreret indhold