Kendte29. november 2017

Se klippet: Krigsforbryder drak gift på direkte TV og dør

En bosnisk krigsforbryder er død, efter at han under sin retssag – og på direkte TV – drak gift. Den 72-årige eksgeneral Slobodan Praljak hev pludselig en lille brun flaske frem, mens dommeren stadfæstede hans dom på 20 års fængsel. Kort efter døde han
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/krigsforbryder.jpg
 (Foto: YouTube)

Den bosniske krigsforbryder Slobodan Praljak er død.

Den 72-årige eksgeneral, der i 2013 blev idømt 25 års fængsel for blandt andet drab og tortur, valgte på dramatisk vis at forgifte sig selv ihjel, da han i dag fik stadfæstet sin dom i Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien (ICTY) i Haag.

Det oplyser kroatisk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AP.

Dommeren var i gang med at stadfæste dommen, da Slobodan Praljak pludselig hev en lille brun flaske frem. Han drak atl indholdet i flasken kort efter, at han havde udbrudt, at han ”ikke var en krigsforbyder”.

Dommeren afbrød straks domsafsigelsen, og der blev tilkaldt hjælp. Slobodan Praljaks liv stod dog ikke til at redde, og han døde kort efter.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/krigsforbryder.jpg
 (Foto: YouTube)

Slobodan Praljak hev pludselig en brun flaske frem og drak alt indholdet. Kort efter døde han. Foto: YouTube

Det er endnu uvist, hvilken type gift han drak. Det er også stadig et mysterium, hvordan det lykkedes ham at smugle den brune flaske med sig.

Slobodan Praljak valgte altså at tage sit eget liv, efter at hans fængselsdom på 25 år blev stadfæstet. Også fem andre bosniske kroater med tidligere toppolitiker Jadranko Prlic i spidsen fik deres domme stadfæstet. Alle var dømt for forbrydelser mod menneskeheden.

De var blandt andet dømt for drab, tortur, udvisninger, voldtægt, umenneskelig indespærring, ødelæggelse af ejendom og terrorisering af civile.

Slobodan Praljak var tidligere general, og han blev blandt andet fundet skyldig i at beordre en massakre i den muslimske landsby Stupni Do tilbage i oktober 1993.

Du kan se klippet herunder. OBS! Videoen kan virke voldsom!

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold