Kendte11. oktober 2019

Krigen raser: Nu udtaler Rebekah Vardy sig om sagen

Fodboldfruerne Rebekah Vardy og Coleen Rooney er røget i totterne på hinanden, og nu er førstenævnte kommet på banen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega393295_005.jpg
 Foto: MEGA

Jamie Vardy og Wayne Rooney har spillet sammen på det engelske landshold, hvor de side om side har kæmpet for deres land på grønsværen.

Nu er der så opstået krig mellem fodboldspillernes koner, da Wayne Rooneys kone, Coleen, beskylder Jamie Vardys kone, Rebekah, for at lække oplysninger til pressen.

Bekyldningerne blev fremsat offentligt af Coleen Rooney, da hun lavede en aggressivt opslag på sin Twitter.

Nu tager Rebekah så til genmæle i Daily Mail, hvor hun fortæller, at hun har modtaget dødstrusler efter Coleens Twitter-angreb.

https://imgix.seoghoer.dk/screen_shot_2019-10-11_at_10.54.22.png

Coleen sammen med sin mand Wayne Rooney. Foto: MEGA

- Jeg havde ikke tænkt mig at sige noget, men det er blevet så ekstremt: Jeg har fået at vide, at jeg burde dø, at mine børn burde dø, at mit ufødte barn burde dø, siger fodboldfruen til avisen.

Angrebet kommer meget bag på Rebekah Vardy, der anså Coleen som sin veninde.

- Jeg troede, at hun var min ven. Jeg sagde til hende: "Du har fuldstændigt udslettet mig i fuld offentlighed og hængt mig til tørre. Hele verden hader mig". siger Rebekah.

Rebekah har endda prøvet at række ud efter sin tidligere veninde, da de har talt i telefon sammen, efter sagen rullede.

Det fik parterne ikke så meget ud af.

- Det er som at diskutere med en due. Man kan fortælle den, at man har ret, og den tager fejl, men den vil alligevel skide dig i håret, siger Rebekah Vardy.

Jamie Vardy spiller til dagligt i Kasper Schmeichels klub Leicester, og Wayne Rooney spiller i D.C. United i USA.

Se Coleens opslag nedenunder:

Sponsoreret indhold