Kendte14. august 2015

Kræftsyge Nicolai må undvære far i USA

Lille Nicolai søger hjælp til at få familien til USA, hvor han skal igennem en strålebehandling for at blive fri for sin tumor i hjernen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nicolai1_-_facebook.privat_-_web1.jpg
 Foto: Facebook/Privat

OPDATERET Kl. 15:00 - Tidligere beskrev vi Nicolais situation som en kræftturmo, men der er tale om en hypofyse-tumor, en tumor i hjernen.

Nicolai på blot syv år har været igennem tre operationer for at blive fri en såkaldt hypofyse-turmor, der er en svulst i hjernen. Lægerne kan ikke hjælpe ham mere, så nu går turen til Houston i USA for, at han kan blive strålebehandlet.

Men måske kan turen alligevel ikke gå til Houston for hele familien. For ifølge Katja Harfot, der leder Facebook-gruppen ”Følg Nicolai til Houston”, mangler der penge til at få sendt den sammentømret familie derover.

- Det er en meget svær periode og familien har brug for at være samlet, skriver Katja, og til SE og HØR siger hun:

- Familien har ikke overskud til særlig meget. Det går op og ned med Nicolai, og efter sidste operation måtte familien akut fra deres hjem i Aarhus til Rigshospitalet i København, fordi Nicolai ikke var blevet lukket godt nok i hovedet efter operationen, så der løb væske ud af hans næse.

[node:aller-related-content]

Indtil videre er der samlet lidt over 70.000 kroner ind, men det er desværre et godt stykke fra målet på 200.000, og afrejsen mod USA er allerede den 23. august.

https://imgix.seoghoer.dk/nicolai2_-_facebook.privat.jpg
 Foto: Facebook/Privat

En tapper ung mand, der gerne vil have hjælp til den næste operation. (Foto: Facebook/Privat)

Efter første operation troede man, at tumoren var helt væk, men den kom tilbage i dobbelt størrelse. Lægerne fjernede ved den tredje operation så meget af tumoren i Nicolais hoved, som de formåede.

Lægerne i Danmark tør dog ikke fjerne hele tumoren i Nicolais hoved af frygt for, at de kan komme til at ramme nogle nerver og gøre Nicolai lam eller blind. Derfor er strålebehandlingen i Houston næste løsning.

Der er allerede betalt for, at Nicolai og hans mor, Anja, kan komme til Houston. Men de har ikke lyst til at rejse alene og vil gerne have faderen og de tre andre søskende til Nicolai med under opholdet, som varer otte uger.

Du har mulighed for at støtte via MobilePay eller kontooverførsel. Du kan læse mere om, hvordan du donerer og støtter den gode sag ved at følge Facebook-gruppen HER.

Sponsoreret indhold