Annonce
Kendte15 timer siden

Kræftramte Teddi Mellencamp var manden utro: Nu har han fundet en anden

Det ser ud til, at Edwin Arroyave er ovre den kræftramte realitystjerne, der var ham utro med sin ligeledes gifte ridetræner
Teddi Mellencamp Arroyave arrives at An Unforgettable Evening on Monday, April 28, 2025, at The Beverly Hilton in Beverly Hills, Calif. (Photo by Richard Shotwell/Invision/AP)
Teddi Mellencamp Arroyave fik diagnosticeret sidste år diagnosticeret kræft i hjernen og lungerne.
 Foto: Richard Shotwell/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

Der er blevet skrevet mangt og meget om Teddi Mellencamp det seneste års tid.

Først kom det frem, at realitystjernen skulle skilles fra sin mangeårige ægtemand, og så kom det frem, at det var, fordi hun havde været ham utro.

Kort efter blev hun diagnosticeret med kræft, hvorefter manden tog hende tilbage, men så kunne parret alligevel ikke genfinde melodien, hvilket førte til endnu et brud.

Og nu er der så mere nyt om det rodede kærlighedsliv.

Selvom Teddi Mellencamp og Edwin Arroyave endnu ikke officielt er skilt, har han nemlig fundet kærligheden på ny.

Det afslørede han selv mandag, skriver Page Six.

Her delte han nemlig - ifølge det amerikanske medie - et billede af sin nye mystiske kæreste, som offentligheden indtil videre ikke ved meget om.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-10-30/1_3.jpg
Her ses Edwin Arroyave med sin nye kæreste.
 Foto: Instagram

Det, der vides indtil videre, er, at kvinden er blondine, og at hun hedder Elsa.

Det er uvist, hvor gammel hun er, hvad hun arbejder med og hvor længe hun har dannet par med Teddi Mellencamps kommende eksmand.

Hendes profil på Instagram er privat, så her er der heller ikke meget information at hente.

Annonce

Teddi Mellencamp og Edwin Arroyave blev gift i 2011 og har tre mindreårige børn sammen.

Det var realitystjernen, der anmodede om skilsmisse fra ham i november 2024, efter hun havde haft en affære med sin ligeledes gifte ridetræner, Simon Schroeder.

Tre måneder senere fandt lægerne flere tumorer i hendes hjerne og lunger, hvilket fik Edwin Arroyave til at tage hende kortvarigt tilbage, mens hun kæmpede for at blive rask.

Genforeningen holdt dog ikke længe, men til gengæld kunne realitystjernen i sidste måned afsløre, at hun er i bedring.

Annonce

Sponsoreret indhold