Kendte26. september 2018

Overrasket over scanningsfoto: Kræftknude ligner en cockerspaniel

Trods alvorlig kræftsygdom kunne en britisk bedstefar dog ikke holde smilet tilbage, da han så sit scanningsbillede af kræftknuden. Ifølge den britiske bedstefar ligner kræftknuden nemlig en hund – og mere præcist: En cockerspaniel. Se selv billedet her og bedøm selv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/en_lille_hund.jpg
 (Foto: Privat)

Britiske Peter Cavanagh, 70, kæmper lige nu en brav og hård kamp mod kræft i rygsøjlen. Men trods det alvorlige sygdomsforløb har den 70-årige bedstefar og ægtemand bevaret både håbet og det gode humør.

Og smilet kunne han da heller ikke holde tilbage, da han forleden fik lov til at se scanningsbilledet af den kræftknude, der vokser i hans rygsøjle.

Peter Cavanagh er nemlig overbevist om, at knuden ligner en hund. Helt præcist synes briten, at hans kræftknude ligner en cockerspaniel.

Og når man ser billedet, er man da også tilbøjelig til at give manden ret.

Artiklen fortsætter under billedet…

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/en_lille_hund.jpg
 (Foto: Privat)

Ifølge Pete diskuterede familien længe, om der var tale om en beagle eller en cockerspaniel. De blev dog enige om det sidste. Foto: Privat

Det var på Walton Hospitalet i Liverpool, at Peter Cavanagh og hans familie for nylig var indkaldt til samtale, hvor de fik et kig på scanningsbilledet.

- Det var en af de der surrealistiske øjeblikke. Siden har vi joket lidt med, at den bare bjæffer. Der, hvor hundens næse er, er lige, hvor kræften driller mig mest, tilføjer han ifølge Mirror.

Peter Cavanagh, der er far til tre og far mere end to børnebørn og oldebørn, skal nu i gang med et længere behandlingsforløb – og han holder humøret højt, selv om det er hårdt at være syg.

- Kræft er ikke en sjov sygdom, men du bliver nødt til at smile og kæmpe videre. Jeg håber bare, at dette kan give folk lidt at smile af, særligt dem der er i samme båd som mig, siger han.

Sponsoreret indhold