Kendte9. april 2021

Kræftens Bekæmpelse lancerer onlinecasino

Fremover vil man kunne gamble med sine penge på Kræftens Bekæmpelses onlinecasino, men tiltaget møder stor kritik fra Center for Ludomani
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kraeftens_bekaempelse.jpg
 Foto: Marie Hald/Ritzau Scanpix

Spillehajer kan meget snart se frem til et nyt onlinecasino, hvor man kan gamble med sine penge på roulette, blackjack eller spilleautomater.

Platformen hedder winwin.dk, og her kan man vinde penge til sig selv - men hvis man taber, går pengene til Kræftens Bekæmpelse, der står bag sitet.

Det skriver Radio4.

Kræftens Bekæmpelse begrunder det nye tiltag med, at man i de senere år har oplevet et fald i indtægterne på lotterier.

Men selvom de tabte penge på casinoet går til et velgørende formål, møder det stor kritik fra Center for Ludomani.

- Det virker som en utrolig dårlig idé. Det er en sygdomsbekæmpende virksomhed, der går ind i en potentielt sygdomsfremkaldende branche. Det er jo helt forkert, siger leder Michael Bay Jørsel til Radio4.

Sponsoreret indhold