Kendte11. marts 2020

Kourtney Kardashian svarer igen på kritik: Jeg har styr på det, tak

Kourtney Kardashian vil under ingen omstændigheder undskylde for, at hun kysser sine børn på munden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kourtney_1.jpg
 (Foto: MEGA)

Den 40-årige "Keeping Up with the Kardashians"-stjerne fortæller i et nyt interview med Rose Inc. om, hvordan hun er blevet nødt til at forsvare sig selv, fordi hun er blevet kritiseret for at kysse sine børn.

- Ingen kender mine børn bedre, end jeg gør. Jeg prøver virkelig ikke give energi til ting, der ikke fortjener mine energi, siger hun og fortsætter:

- En gang i mellem svarer jeg på en negativ kommentar for sjov skyld, eller hvis noget virkelig irriterer mig, så har jeg helt klart platformen til at korrigere det, men normalt tænker jeg ikke over det to gange.

Billede fra 2017, hvor Kourtney kysser sin søn Reign:

- Lige meget hvad det er, jeg laver, så har nogen noget at sige, godt eller dårligt. Det værste er dog, når folk, jeg ikke kender, giver uopfordret råd om opdragelse. Ingen kender mine børn bedre, end jeg gør. Jeg har styr på det. Det er fint, tak, siger hun.

Og der er én helt bestemt ting, som hun på ingen måde har tænkt sig at undskylde for.

- At kysse mine børn på munden. Ærlig talt, det vigtigste jeg fokuserer på lige nu, er at minimere de negative ting, der kommer ud af min mund. Det har gjort sådan en stor forskel indtil videre.

Kourtney har tre børn med ekskæresten Scott Disick. Mason på 10, Penelope på syv og Reign på fem.

Sponsoreret indhold