Kendte4. februar 2021

Kourtney Kardashian og ekskæresten taget på fersk gerning: - De er skabt for hinanden!

Traditionen tro står den på drama, tårer og afsløringer i den kommende sæson af ”Keeping Up With the Kardashians”
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det varer ikke længe, før fans af realityshowet ”Keeping Up With the Kardashians” kan sætte sig godt til rette.

Til marts får den nye og sidste sæson nemlig premiere på E! – og traileren lover allerede godt.

Meget tyder på, at den kommende sæson i den grad kommer til at bære præg af at være den sidste. Trofaste seere kan blandt andet se momager Kris Jenner rørt til tårer, da hun afslører den triste nyhed.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega481616_001_3.jpg
 (Foto: MEGA)

Foto: MEGA

Og det er da ligeledes en rørt Kim Kardashian, der fortæller, at hun ”aldrig havde troet, at folk ville gide at se et show om deres vanvittige familie”.

Den kommende sæson er naturligvis en gensyn med hele Kardashian-familien – på godt og ondt.

Og det betyder således også, at ekskæresterne Kourtney Kardashian, 41, og Scott Disick, 37, som sammen har børnene Mason på 11, Penelope på otte og Reign på seks, er et samtaleemne.

På nuværende tidspunkt dater Kourtney Kardashian angiveligt rockstjernen Travis Baker, 45, fra bandet Blink-182, mens Scott Disick er sammen med den unge model Amelie Hamlin, 19.

Men at dømme ud fra ”Keeping Up With the Kardashians”-traileren er familien umiddelbart ret solgte på idéen om, at Kourtney og Scott burde finde sammen:

- De er helt sikkert som skabt for hinanden, lyder det fra søster Kendall Jenner, 25, da den 40-årige Kim Kardashian proklamerer, at hun netop har fundet Kourtney og Scott sovende på sofaen.

- Det er meningen, de skal være sammen, lyder det videre fra Victoria Secret-modellen.

Det er langt fra første gang, at Kourtney Kardashian og Scott Disick er blevet ofre for rygter om, at de skulle danne par igen.

Og den kommende sæson af det populære realityprogram sætter bestemt heller ikke en stopper for snakken om den mulige genopståede kærlighed mellem to ekskærester.

Se traileren for den nye sæson af ”Keeping Up With the Kardashians” nedenfor.

Sponsoreret indhold