KendteI går

Kopiforfatteren Katherine Diez springer ud som sanger

Den 36-årige influencer er med på sangerinden Ericka Janes nye sang
Katherine Diez springer ud som sangerinde.
Katherine Diez springer ud som sangerinde.
 Foto: Mikael Rieck

Det der med at være skribent, gik ikke så godt for kopiforfatteren Katherine Diez, fordi hun havde svært ved at finde på sine skriverier selv.

Om det er derfor, influenceren nu har kastet sig over et nyt projekt, er uvist.

Ikke desto mindre springer hun tilsyneladende nu ud som sangerinde.

Den 36-årige influencer er således med på sangerinden Ericka Janes nye sang, "HOTTEST EX".

Sangen udkom ved midnat natten til fredag, og her kan man altså høre Katherine Diez synge med på fuld skrald sammen med sangerinden, der i sin tid blev kendt gennem "X Factor".

Se et klip fra musikvideoen herunder:

Katherine Diez blev for alvor kendt efter en omfattende plagiatsag, som fik hendes navn på landets forsider.

Sagen kostede hende blandt andet skriveopgaver på Berlingske og modemagasinet Elle.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-06-06/20250516031453145_1000.jpg
Katherine Diez er med på sangerinden Ericka Janes nye single.
 Foto: Screenshot

Senere udgav hun bogen "I egen barm", hvor hun gennemgik sin oplevelse af skandalen samt sine tidligere forhold til blandt andre politikeren Dan Jørgensen og tv-kokken Adam Price.

Sidstnævnte forhold ophørte kort tid efter offentliggørelsen af plagiatsagen.

Senere kom det også frem, at influenceren havde løjet om sin uddannelse, og at hun aldrig færdiggjorde sin bachelor i dansk på Københavns Universitet.

Men heldigvis for Diez skal man altså ikke bruge en bachelor for at synge.

Sponsoreret indhold