Kendte 22. september 2017

Kontaktlinser gjorde 38-årig mor både blind og lam

En australsk mor blev både blind og lam, efter at hun pådrog sig en frygtet parasit tilbage i 2007. Parasitten fandt vej til den australske kvindes øje via hendes kontaktlinser, som ikke var blevet desinficeret og rengjort grundigt nok
(Foto: Privat)

En helt almindelig februar-morgen i 2007 blev startskuddet til et årelangt smertehelvede for australske Claire Wilkinson.

Som altid havde den 38-årige mor fra Brisbane isat sine kontaktlinser, før hun tog på arbejde. Men hvad den australske mor ikke anede, var, at hendes linser var dødsensfarlige.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I dem sad nemlig en frygtet parasit, som kort efter fandt vej til Claire Wilkinsons ene øje, fordi hun ikke havde desinficeret og rengjort sine linser grundigt nok.

Parasitten satte sig i Claire Wilkinsons ene øje og efterlod hende med ubeskrivelige smerter. Smerter som hun stadig kæmper med den dag i dag.

(Foto: Privat)

Claire Wilkinsons linser gemte på en frygtet parasit. Foto: Privat

Desuden var parasitten så aggressiv, at den spiste dele af Claire Wilkinsons hornhinde og nerve i øjet – hvilket betød, at hun mistede synet.

I dag kæmper den 38-årige kvinde stadig med de alvorlige følger, som kontaktlinse-parasitten pådrog hende for 10 år siden.

Det skriver The Sun.

I dag har Claire Wilkinson stadig svære smerter – og ikke kun i sit øje.

Parasitten – kaldet acanthamoeba keratitis – er trods intensiv behandling vendt tilbage flere gange, og smertehelvede har bredt sig til flere dele af hendes ansigt.

I forsøget på at komme fri af smertehelvede modtog hun en ny hornhinde i 2008, ligesom hun på et tidspunkt spiste 38 piller hver dag. Intet hjalp dog.

Parasitten betød også, at Claire Wilkinson udviklede svære smerter i andre dele af ansigtet. Foto: Privat

Derfor valgte Claire Wilkinson at undergå en risikabel hjerneoperation i 2011. Desværre gik operationen ikke som ventet. Claire Wilkinson fik et slagtilfælde under operationen, der gjorde hende lam i en længere periode.

- I flere måneder efter slagtilfældet var jeg lam og sengeliggende. Jeg kunne ikke spise. Det var forfærdeligt for mine børn at se deres mor sengeliggende og blive madet via sonde, fortæller hun ifølge The Sun.

Først i begyndelsen af 2012 lærte Claire Wilkinson – der er stedmor til Lachan, 19, og mor til Connor, 15 og Abbe-Louise, 13 – at gå igen. Men smerterne er der stadig, og hun har fået besked af de australske læger om, at der ikke er mere, de kan gøre for hende.

Hun håber nu på at kunne blive behandlet i London, hvor de er villige til at operere hende igen.

Sponsoreret indhold