Kendte14. juni 2022

Kongehusets følgere slagter Mary: Det klinger hult

Kronprinsesse Mary fortsætter sin kamp mod mobning, mens hendes følgere på peger hykleriet
Mary er begyndt at mærke konsekvenserne af den stigende inflation, men regnskaberne i Mary Fonden ser stadig fine ud.
Mary beskyldes for at være dobbeltmoralsk, når hun bekæmper mobning og alligevel sender sine børn på Herlufsholm.
 Foto: Hanne Juul

Kronprinsesse Mary aflagde i dag Haslev Idrætsefterskole et visit for at tale om ensomhed, usikkerhed og fællesskab.

Besøget skete i anledning af Mary Fondens nye projekt Me&We. I et opslag på Instagram, hvor kongehuset deler en række billeder fra arrangementet, skriver de således:

Me&We er et trivselsprogram, der gennem konkrete øvelser og uddannelse af lærere skal styrke unges sociale kompetencer. Mary Fonden har udviklet Me&We i samarbejde med Just Human og efterskoleforeningen, og projektet er sat i verden for at forebygge mistrivsel blandt unge, lyder det blandt andet i opslaget, som du kan læse i dets fulde længde herunder:

Artiklen fortsætter under opslaget …

Men det giver følgerne på Kongehusets officielle Instagram-profil ikke meget for.

Kommentarsporet flyder over med harske kommentarer fra følgere, som synes, budskabet klinger hult i kølvandet på kronprinsparrets beslutning om fortsat at lade deres børn gå på Herlufsholm oven på de chokerende afsløringer om vold, krænkelser og grov mobning på skolen. En kultur, kronprinsessen som formand for Mary Fonden i 15 år har arbejdet for at komme til livs.

- Det runger hult, lyder det fra en følger, mens en anden skriver:

. I burde have valgt en anden skole til Isabella. I vælger en skole, hvor der er tradition for, at pigerne bliver voldtaget. Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Fra en tredje bruger lyder kritikken:

- Det klinger sgu noget hult, at kronprinsessen prøver at bevare facaden, når hun/de vælger at have deres børn gående på en skole, der står for alt andet end det, hun formidler i dag. Ingen troværdighed tilbage.

- Man kan ikke kalde sig repræsentant for trivsel, når man ikke selv viser det gode eksempel, når det gælder ens egne børn. Det kan godt være, at de kongelige børn ikke selv udsættes for hverken fysisk eller psykisk vold, men det er respektløst over for dem, der er blevet udsat for det, at kongehuset bakker op om Herlufsholm som institution og dens værdisæt. Passivitet over for en elitær volds- og undertrykkelseskultur i en stiltiende accept, raser en fjerde i kommentarsporet, hvor følgerne altså slagter Mary og dømmer kronprinsparrets beslutning om at lade Christian og Isabella gå på skandaleskolen.

Mary var da også forberedt på, at hun ville få spørgsmål til beslutningen fra den fremmødte presse, så da arrangementet var færdig, kom hun ifølge BT med følgende udtalelse, inden hun fik benene på nakken og skyndte sig ind i kronebilen.

- Jeg ved, at der sikkert er nogen, der vil stille spørgsmål til min rolle som forkvinde ved Mary Fonden. Til det vil jeg sige, at mobning og vold aldrig er acceptabelt og kan aldrig retfærdiggøres. Det skal bekæmpes og forebygges. Det var min holdning for 15 år siden, da jeg startede Mary Fonden, og det er også min holdning i dag, sagde hun og fortsatte:

- Vores arbejde i Mary Fonden med at bekæmpe og forebygge vold og mobning og at bidrage til skabelse af inkluderende fællesskaber er uændret. Og vores arbejde fortsætter ufortrødent. Tak for i dag

Kronprins Frederik, som kastede glans over genåbningen af Designmuseet med sin royale tilstedeværelse, tog også flugten fra pressen – dog helt uden at sige noget, da Ekstra Bladets udsendte stillede det spørgsmål det halve kongerige gerne vil have svar på: Hvorfor skal Christian og Isabella gå på Herlufsholm?

Ligesom fruen skyndte han sig væk, mens man kunne høre ham sige:

- Det var forventeligt.

Efter adskillige forespørgsler på at få opklaret, om prinsesse Isabella skal gå på Herlufsholm, som det var planen, før TV 2 viste den gruopvækkende dokumentar ”Herlufsholms hemmeligheder”, bekræftede kongehuset kommunikationschef Lene Balleby endelig, at prinsessen begynder i niende klasse på Herlufsholm til august.

- Som det ser ud nu, er der ingen ændringer i forhold til de kongelige børns skolegang, sagde de til Ekstra Bladet.

Men nu er det store spørgsmål som sagt: hvorfor?

Sponsoreret indhold