Kendte4. maj 2022

Komplet vanvid! Dave Chappelle overfaldet på scenen

Overfaldsmanden slap bestemt ikke uskadt fra sit angreb og måtte efterfølgende hastes på hospitalet i smerter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/unavngivet_8.jpg

Dave Chappelle blev tirsdag aften overfaldet på scenen i Los Angeles.

Her var han i fuld gang med at optræde i Hollywood Bowl, da en mand pludselig styrtede op på scenen og forsøgte at tackle komikeren.

Det skriver flere internationale medier, ligesom der florerer adskillige videoer på sociale medier, hvor man kan se det vanvittige optrin.

Ifølge Deadline var Dave Chappelles optræden en del af festivalen "Netflix Is A Joke".

Publikums telefoner blev konfiskeret ved indgangen, og derfor er det sparsomt med videooptagelser derfra.

I den video, der er gået viralt, er det dog tydeligt at se det voldsomme optrin, der efterlod publikum i chok.

Artiklen fortsætter under videoen...

Det er uvist, hvorfor den indtil videre unavngivne mand gik til angreb på Dave Chappelle.

Komikeren er dog kendt for sine kontroversielle humor og var for nylig gennem en voldsom shitstorm efter en række jokes om transpersoner.

Politiet har bekræftet over for ABC News, at de har været til stede, og at de har en mand i deres varetægt. Manden skulle angiveligt have været i besiddelse af både en kniv og et skydevåben.

Ifølge Deadline lykkedes det hurtigt sikkerhedsvagter at få fat i overfaldsmanden, og Dave Chappelle skal være sluppet fra sammenstødet uden alvorlige skader.

VRED SIG I SMERTE

Det samme gør sig dog bestemt ikke gældende for overfaldsmanden.

Han måtte efterfølgende hastes afsted på hospitalet på en båre i voldsomme smerter.

Omfanget af hans skader er endnu uvisse, men en video viser, at han tydeligvis har brækket nogle knogler. I hvert fald sidder hans arm/skulder og håndled helt, helt forkert.

Videoen kan ses her, men vi advarer om voldsomme billeder, der kan virke stødende.

Sponsoreret indhold