Annonce
Kendte1 time siden

Komiker Phillip Devantier i vildt vægttab: Har smidt 50 kilo

Den danske komiker har været i gang med et vægttab, der især har taget fart det seneste halvandet år
34-årige Phillip Devantier vandt DM i standup i 2018.
34-årige Phillip Devantier vandt DM i standup i 2018.
 Foto: Søren Jul Lamberth
Annonce

LÆS OGSÅ: Vildt vægttab frem: Har smidt næsten 100 kilo

Det er en noget mindre udgave af Phillip Devantier, der i fremtiden kan opleves på de danske standup-scener rundt omkring i landet.

Komikeren har i de seneste seks år været i gang med et imponerende vægttab, der for alvor tog fart sidste år, da han blev far for første gang.

- At ens vægt siger 106,8 er for mange et skrækscenarie. Men i dag betød det for mig, at jeg siden 2019 er blevet 50 kg mindre, skriver han til opslaget, hvor der medfølger før-/efter-billeder af hans vægttab.

- Det er jeg simpelthen så glad og stolt over. Og næste mål bliver de to cifre, som jeg ærlig talt ikke ved, hvornår jeg sidst har set, slutter han opslaget.

SE og HØR har talt med den 34-årige komiker, som fortæller, at det var en wakeup-call, da vægten i 2019 pludselig viste 156,8 kilo.

- Det er et tal, jeg kan huske, for der tænkte jeg virkelig, at det her var noget, der kunne gå rigtigt galt, hvis jeg ikke passede på mig selv, fortæller han.

Annonce

Efterfølgende gik det lidt op og ned med vægten, som i perioder også stod stille. Men i det seneste halvandet år er kiloene for alvor raslet af Phillip Devantier.

- Jeg er blevet far i løbet af det sidste halvandet år, og min søn fik en rigtig møgstart på livet, da han blev født næsten tre måneder for tidligt. Det betød, at hans mor og jeg var indlagt med ham i to måneder, siger komikeren og fortsætter:

- Der kunne jeg godt mærke, at med den start, han fik på livet, havde han oplevet nok. Han skulle ikke også opleve at miste sin far for tidligt. Så det motiverede mig virkelig.

Annonce

Nyt mål

En del af Phillip Devantiers vægttabsrejse kan i starten af det nye år følges på TV 2 Øst, hvor han sammen med en række andre danskere fra regionen skal tabe sig.

- Vi har fundet ud af, at den region, jeg kommer fra - Sjælland minus København - er den tykkeste region i Danmark, siger han og fortæller, at optagelserne til programmet "100 kilo senere" stopper på tirsdag.

Sammen med Bubber og Chief 1 var Phillip Devantier en del af tv-programmet "Langt fra landsholdet", som vandt prisen for årets bedste karakterdrevne program ved Reality Awards 2024.
Sammen med Bubber og Chief 1 var Phillip Devantier en del af tv-programmet "Langt fra landsholdet", som vandt prisen for årets bedste karakterdrevne program ved Reality Awards 2024.
 Foto: Dan Mariegaard

Her stopper hans egen vægttabsrejse dog ikke.

- Min kæreste og jeg har købt hus, som vi ejer fra første februar, og når vi efter renovering flytter ind med vores søn 1. marts, og han skal have sit første værelse og den slags ting, så håber jeg, at far er under 100 kilo.

Annonce

Han fortæller, at vægttabet er drevet af sund kost og motion, ligesom han også tager Wegovy.

- Her tager jeg den højeste dosis, men det virker ikke ikke rigtig længere, så det er mere for, at bølgen af sult ikke kommer væltene tilbage i hovedet på mig, siger han og fortæller, at han håber på at kunne trappe ud og stoppe med medicinen til sommer.

Phillip Devantier vandt i 2018 DM i stand-up, ligesom han også er kendt fra tv.

Her har han blandt andet medvirket i realityprogrammet "Langt fra landsholdet", hvor han sammen med en række andre kendisser skulle lære at spille håndbold efter kyndig rådgivning fra Lars Rasmussen og Kristina “Mulle” Kristiansen.

Desuden har han podcasten "Det kan ikke gå galt" med komiker-kollegaen Mads de Krak.

Annonce

Sponsoreret indhold