Kendte11. februar 2021

Komiker og skuespiller Kristen Wiig hemmeligt gift

Tvillingemoren og ”SNL”-stjernen afslørede onsdag, at hun har sagt ja til sin udkårne Avi Rothman
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega612606_026.jpg
 Foto: MEGA

I hitfilmen fra 2011, ”Bridesmaids” spillede 47-årige Kristen Wiig brudepige med en del udfordringer, men noget tyder på at hendes eget bryllup er foregået uden de store problemer – og endda i al hemmelighed.

Hollywoodstjernen Kristen Wiig – også kendt for sin medvirken i ”Saturday Night Live” – afslørede onsdag i et interview i ”The Howard Stern Show”, at hende og Avi Rothman allerede har været en tur forbi et alter og givet hinanden de store løfter.

Egentlig klarede Wiig den store afsløring ved blot at referere til Rothman som hendes mand.

- Jeg føler mig meget heldig, fordi jeg har de her to små babyer og min mand, fortalte den sjove skuespiller, da hun blev spurgt til livet i coronakrantæne med to nyfødte børn.

- Det gør det hele nemmere, og de har ændret mit liv, tilføjede hun.

Glemmer de mon mor?

På grund af corona og tvillingebarsel er Kristen Wiig ikke på filmoptagelser i øjeblikket, men hun fortalte alligevel, at hun kan have svært ved at jonglere livet som mor med promovering af hendes nyeste komedie ”Barb & Star Go To Vista Del Mar”.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega697294_006.jpg
 Foto: MEGA

Masser at se til: Avi Rothman er ligesom sin hustru skuespiller, instruktør og forfatter
(Foto: Mega)

- Det er hårdt, for jeg er helt overbevist om, at de glemmer, hvem jer er, hvis jeg blot er væk en enkelt dag, griner hun.

- Så jeg har kigget på mine børn og sagt til dem; ’Det er mig, der er jeres mor”.

Af samme årsag er den 47-årige skuespillerinde nervøs for en dag at skulle vende tilbage til lange dage på filmsettet.

- Der er selvfølgelig noget virkelig rart ved at være hjemme ved dem hele tiden. Men når tiden kommer, så vil jeg gøre mig bedste forsøg på at balancere det, og de vil altid komme i første række, fortæller hun.

Wiig og Rothman bød ifølge People Magazine deres tvillinger velkomne til verden gennem en rugemor i juni.

Parret blev forlovet i august 2019, efter rygter om deres forhold havde stået på siden 2016.

Kristen Wiig har tidligere været gift med kollegaen Hayes Hargrove, som hun blev skilt fra i 2009.

Se interviewet med Kristen Wiig herunder:

Sponsoreret indhold