Kendte14. maj 2020

Komiker Magnus Millang gør grin med Instagram-fænomen: Deler sjovt nøgenbillede

De seneste dage har det næsten været umuligt at kigge på Instagram uden at støde på gule rapsmarker. Det har komiker Magnus Millang tilsyneladende også bemærket
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/magnus_millang.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Mængden af billeder fra gule rapsmarker rundt omkring i landet har i den grad prydet det sociale medie det sidste stykke tid.

Bloggere, tv-værter og andre, der er kommet forbi en rapsmark, har dristet sig til at billede med solgul baggrund.

Den 38-årige komiker Magnus Millang giver rapsmarkfænomenet en nøk opad og deler et billede af sig selv med ryggen til kameraet. Nøgen – og altså med mere end bare kig til numsen.

Det gør han naturligvis på Instagram:

- STOP MED AT TAGE FLERE BILLEDER I RAPSMARKER! Intet overgår det her!, skriver han humoristisk til sine mere end 62.000 følgere og deler en mindre serie af sig selv i de gule rapsmarker.

Artiklen fortsætter under billedet …

Det er ikke mange dage siden, at bordtennisspilleren Mie Skov smed bukserne og ligeledes delte et numsebillede fra en rapsmark.

- KYS MIN- obligatoriske rapsmarkbillede – RØV, skrev hun til billedet, som hun delte med sine lidt mere end 7000 Instagram-følgere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Udover arbejdet som komiker ernærer Magnus Millang sig også som skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør.

Han er af mange særligt kendt for at være en del af komedieserien "Danish Dynamite", hvor han blandt andet spiller rollen som den selvglade ejendomsmægler Jeppe K.

Sponsoreret indhold